1Derfor, efterdi vi ikke længere kunde udholde det, besluttede vi at lades alene tilbage i Athenen,
2og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener og vor Medarbeider i Christi Evangelium, for at styrke Eder og formane Eder om Eders Tro,
3at ikke Nogen skulde blive vankelmodig i disse Trængsler; thi I vide selv, at vi ere dertil bestemte.
4Thi ogsaa der vi vare hos Eder, sagde vi Eder det forud, at vi skulde lide Trængsler, som og er skeet, og I vide.
5Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte ham for at erfare Eders Tro, om Fristeren ikke maaskee skulde have fristet Eder, og vort Arbeide blive forgjeves.
6Men nu, der Timotheus er kommen til os fra Eder og haver forkyndt os til Glæde Eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi Eder!
7saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved Eder i al vor Trængsel og Nød formedelst Eders Tro.
8Thi nu leve vi, efterdi I staae fast i Herren.
9Med hvad Tak kunne vi og gjengjælde Gud for Eder, for al den Glæde, men hvilken vi glæde os over Eder for vor Gud,
10idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see Eders Ansigt og raade Bod paa Eders Troes mangler?
11Men vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus Christus styre vor Vei til Eder!
12Og Eder forfremme og overflødiggjøre Herren i Kjærligheden til hverandre og til Alle, ligesom og vi have den til Eder,
13paa det Eders Hjerter maae styrkes, at være ustraffelige i Hellighed for Gud og vor Fader, i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse med alle hans Hellige!