Bible

1 Paulus, Jesu Kristi træl, kaldet til [[at være]] apostel, udvalgt til [[at forkynde]] Guds Evangelium - 2 Dét, Som Han forud har lovet ved Sine profeter i hellige Skrifter, 3 [[Evangeliet om Hans]] Søn, Som efter kødet er født af Davids slægt, 4 Han, Som med vælde er godtgjort at være Guds Søn i kraft, efter helligheds Ånd, ved opstandelse af døde: Jesus Kristus, vor HErre, 5 ved Hvem vi har fået apostelembedets nåde, for - Hans navn til ære - at virke troslydighed blandt alle [[hedninge-]]folkene, 6 blandt hvilke også I er, I Jesu Kristi kaldede - 7 [[sender hilsen]] til alle Guds elskede, som er i Rom, [[I, som er]] kaldede, ja, hellige: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus! 8 Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi jeres tro omtales i hele verden. 9 Thi Gud, Hvem jeg tjener i min ånd ved forkyndelsen af Evangeliet om Hans Søn, er mit Vidne om, hvor uophørligt jeg ihukommer jer 10 i mine bønner, og jeg beder, om det dog ikke engang må undes mig ved Guds vilje at komme til jer. 11 Thi jeg længes efter at se jer, for at jeg må kunne give jer del i een og anden åndelig nådegave, så at I kan blive styrkede, 12 det vil sige: at jeg blandt jer må blive opmuntret sammen med jer ved den tro, vi er fælles om, jeres og min. 13 Men jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at jeg ofte har sat mig for at komme til jer - men at jeg er hidtil blevet hindret - for at jeg skal kunne få nogen frugt også hos jer, ligesom hos de øvrige folk. 14 Thi jeg står i gæld både til grækere og barbarer, lærde og ulærde! 15 Derfor er jeg for min del rede til også for jer i Rom at forkynde Evangeliet. 16 Jeg skammer mig nemlig ikke ved Kristi Evangelium; thi Det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker! 17 Thi i [[Evangeliet]] er Guds retfærdighed åbenbaret af tro til tro, som det er skrevet: "Den retfærdige skal leve af tro!" 18 Fra Himmelen er Guds vrede nemlig åbenbaret over al ugudelighed og menneskelig uret, som ved uretfærdighed holder sandheden nede! 19 Thi dét, som kan erkendes om Gud, ligger åbent for [[menneskene]], og Gud har åbenbaret det for dem! 20 Thi Hans usynlige [[væsen]] har, fra verden blev skabt, været synligt i Hans værker, både Hans evige kraft og Hans Guddom, så at de er uden undskyldning, 21 fordi de, skønt de kender Gud, ikke har æret eller takket Ham som Gud, men er blevet tomme i deres tanker og formørkede i deres hjerters uforstandighed! 22 Mens de siger, at de er viise, er de dog blevet dårer, 23 og de har byttet Den uforgængelige Guds herlighed bort mod et billede, der forestiller et forgængeligt menneske, fugle, firføddede dyr eller krybdyr! 24 Derfor har Gud også prisgivet dem til deres hjerters lyster, til urenhed, så at de har vanæret deres legemer indbyrdes, 25 de, som har byttet Guds sandhed ud med løgnen og æret og dyrket skabningen fremfor Skaberen, Han, Som er lovpriset i evighederne! Amen! 26 Derfor har Gud prisgivet dem til at vanæres i deres begær! Thi både deres kvinder har ombyttet den naturlige omgang med dén, som er mod naturen, 27 og også mændene iblandt dem har forladt den naturlige omgang med kvinder i deres brændende begær efter hinanden: mænd har øvet skamløshed med mænd, og for deres vildfarelse har de pådraget sig den løn, de har fortjent! 28 Da de således ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til et uværdigt sind, så de gjorde usømmelige ting! 29 De fyldtes af uretfærdighed, utugt, mord, havesyge, ondskab, misundelse, drab, strid, svig, ondskab og sladderagtighed; 30 de er blevet bagtalere, Guds-hadere, voldsmænd, overmodige, pralhalse, opfindere af onde ting, ulydige mod forældre, 31 uforstandige, upålidelige, ukærlige og ubarmhjertige, 32 sådanne, som, selvom de kender Guds retfærdighed - nemlig at den, som gør den slags ting, har fortjent døden - alligevel ikke blot gør disse ting, men endog bifalder dem, som gør det!