Revelation 9— WIE

¹Og den femte engel blæste i basunen, og jeg så en stjerne fra Himmelen falde til jorden, og nøglen til Afgrundens brønd blev givet den.

²Og han åbnede Afgrundens brønd, og der opsteg en røg fra brønden, som røgen fra en stor ovn, og solen og luften formørkedes af brøndens røg.

³Og fra røgen udgik græshopper over jorden, og der blev givet dem samme magt, som jordens skorpioner har.

⁴Og det blev sagt dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pander.

⁵Og de fik ikke lov til at dræbe dem, men de skulle pine dem i fem måneder. Og deres pine var, som når en skorpion stikker et menneske.

⁶I de dage skal menneskene søge døden, men ikke finde den - de skal længes efter at dø, men døden skal flygte fra dem!

⁷Og græshopperne lignede heste, rustede til strid; på deres hoveder havde de noget, ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskers ansigter.

⁸Og de havde hår som kvinders hår, og deres tænder var som løvers,

⁹og de havde brynjer, der lignede brynjer af jern, og lyden af deres vinger var som lyden af vogne, når mange heste raser frem til strid.

¹⁰Og de har haler og brod ligesom skorpioner. I deres haler lå magten til at skade menneskene i fem måneder.

¹¹Og over sig har de en konge, afgrundens engel, hvis navn på hebraisk er "Abaddon", og på græsk har han navnet "Apollyon".

¹²Den første ve er ovre; dog se: der kommer endnu to veer efter denne!

¹³Og den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalteret for Guds åsyn;

¹⁴den sagde til den sjette engel, som havde basunen: "Løs de fire engle, som er bundet ved den store flod Eufrat!"

¹⁵Og de fire engle, som stod klar og afventede timen og dagen og måneden og året, da de skulle dræbe tredjedelen af menneskene, blev løst.

¹⁶Og tallet på hæren af ryttere var to titusinders titusinder; og jeg hørte tallet på dem.

¹⁷Og således så jeg i synet hestene og de, som red på dem: de havde ildrøde og mørkeblå og svovlgule brynjer; og hestenes hoveder var som løvehoveder, og af deres munde udgår ild og røg og svovl.

¹⁸Af disse tre plager dræbtes tredjedelen af menneskene: af ilden og røgen og svovlen, som udgik af deres munde.

¹⁹Thi hestenes magt ligger i deres munde og i deres haler; thi deres haler er som slanger og har hoveder, og det er med dem, de gør skade.

²⁰Og dog vendte de andre mennesker, som ikke dræbtes i disse plager, alligevel ikke om fra deres hænders gerninger: de ophørte ikke med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og bronze og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå.

²¹Og de vendte ikke om fra deres myrderier eller fra deres trolddomskunster eller fra deres utugt eller fra deres tyveri!