Revelation 7WIE

1Derefter så jeg fire engle, som stod ved jordens fire hjørner og holdt jordens fire vinde tilbage, så der ikke skulle blæse nogen vind på jorden eller havet eller på noget træ.

2Og jeg så en anden engel, som steg op fra solens opgang. Han havde Den Levende Guds segl, og han råbte med vældig røst til de fire engle, hvem det var givet at skade jorden og havet,

3og sagde: "Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har fået beseglet vor Guds tjenere på deres pander!"

4Og jeg hørte de besegledes tal: 144.000 beseglede af alle Israels sønners stammer:

5af Juda stamme 12.000 beseglede, af Rubens stamme 12.000 beseglede, af Gads stamme 12.000 beseglede,

6af Asers stamme 12.000 beseglede, af Naftalis stamme 12.000 beseglede, af Manasses stamme 12.000 beseglede,

7af Simeons stamme 12.000 beseglede, af Levis stamme 12.000 beseglede, af Issakars stamme 12.000 beseglede,

8af Zebulons stamme 12.000 beseglede, af Josefs stamme 12.000 beseglede, af Benjamins stamme 12.000 beseglede.

9Derefter så jeg, og se: en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod for Lammets trone, klædte i lange, hvide kjortler og med palmegrene i hænderne,

10og de råbte med vældig røst og sagde: "Frelsen tilhører vor Gud, Som sidder på tronen, og Lammet!"

11Og alle englene stod rundt om tronen og præsterne og de fire livsvæsener, og alle faldt de ned for tronen på deres ansigt og tilbad Gud

12og sagde: "Amen! Velsignelsen og æren og visdommen og takken og prisen og magten og styrken tilhører vor Gud i evighedernes evighed! Amen!"

13Og een af præsterne tog til orde og sagde til mig: "Disse, som er klædt i de lange, hvide kjortler, hvem er de, og hvor kommer de fra?"

14Og jeg sagde til ham: "HErre! Du veed det!" Og Han sagde til mig: "Det er dem, som er kommet ud af den store trængsel, og som har vasket deres kjortler og gjort dem hvide i Lammets blod!

15Derfor står de for Guds trone og tjener Ham dag og nat i Hans tempel. Og Han, Som sidder på tronen, skal slå Sit telt op over dem!

16"De skal ikke længere sulte og ikke længere tørste, heller ikke skal solen eller nogen hede falde på dem."

17Thi Lammet, Som står midt for tronen, skal være deres Hyrde og lede dem til kilderne med Livets Vand, og Gud skal tørre hver tåre fra deres øjne."

Choose Translation

Switch translation for Revelation 7.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.