Revelation 16WIE

1Og jeg hørte en vældig røst fra Templet, som sagde til de syv engle: "Drag afsted og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!"

2Og den første drog afsted og tømte sin skål ud over jorden - og der kom ondartede og farlige bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke og som tilbad dets billede.

3Og den anden engel tømte sin skål ud i havet - og det blev til blod som af en død, og alle levende væsener i havet døde!

4Og den tredje engel tømte sin skål ud over floderne og vandets kilder - og de blev til blod.

5Og jeg hørte vandenes engel sige: "Retfærdig er Du, HErre, Som er og Som var, Den Hellige, at Du har fældet denne dom!

6Thi de har udgydt helliges og profeters blod - derfor har Du givet dem blod at drikke, thi det har de fortjent!"

7Og jeg hørte en anden fra alteret sige: "Ja, HErre Gud, Du Almægtige: sande og retfærdige er Dine domme!"

8Og den fjerde engel tømte sin skål ud over solen - og der blev givet den magt til at brænde menneskene med ild.

9Og menneskene brændtes med stærk hede - og dog forbandede de Guds navn, Han, Som har magten over disse plager, og de vendte ikke om for at give Ham ære!

10Og den femte engel tømte sin skål ud over dyrets trone - og dets rige blev indhyllet i mørke, så folk bed sig i tungen af pine!

11Men de spottede Himmelens Gud for deres pinsler og for deres bylder, og de vendte ikke om fra deres gerninger!

12Og den sjette engel tømte sin skål over den store flod, Eufrat - og dens vand tørrede ud, så at vejen blev beredt for kongerne fra solens opgang.

13Og jeg så, at der ud af dragens mund og af dyrets gab og af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer.

14De er dæmonånder, som gør tegn; og de går ud til jordens, ja, hele verdens konger, for at samle dem til krigen på Guds, Den Almægtiges store Dag.

15"Se, Jeg kommer Som En Tyv! Salig er den, som våger og som vogter sine klæder, for at han ikke skal gå nøgen, og folk skal se hans skam!"

16Og han samlede dem på det sted, som på hebraisk kaldes Harmageddon.

17Og den syvende engel tømte sin skål ud i luften - og der udgik en vældig røst fra tronen i Templet i Himmelen, som sagde: "Det er sket!"

18Og der kom drøn og tordener og lyn, og der blev et så mægtigt jordskælv, at der ikke har været magen til jordskælv, siden dengang, menneskene blev til på jorden, så kraftigt var det!

19Og Den store Stad blev delt i tre dele, og folkeslagenes byer faldt i grus. Og Gud ihukom Babylon den Store, så Han gav hende bægeret med Sin harmes vredes vin!

20Og alle øer flygtede, og bjergene fandtes ikke mere!

21Og store hagl, tunge som talenter, faldt fra himmelen på menneskene; men menneskene spottede Gud for haglplagen - thi denne plage var overmåde stor!

Choose Translation

Switch translation for Revelation 16.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.