Matthew 8— WIE

¹Da Han gik ned fra bjergene, fulgte en stor skare Ham.

²Og se: en spedalsk kom, kastede sig ned for Ham og sagde: "HErre! Hvis Du vil, kan Du rense mig!"

³Da rakte Jesus hånden ud, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil - bliv ren!" Og strax blev han renset for sin spedalskhed.

⁴Jesus siger da til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og lad dig syne af præsten og frembær så den offergave, Moses har pålagt, til vidnesbyrd for folket."

⁵Da Jesus så kom til Kapernaum, kom en hundredmandsfører til Ham, bad Ham

⁶og sagde: "HErre! Min tjener ligger lam hjemme og er alvorligt plaget af smerter!"

⁷Jesus siger til Ham: "Jeg vil komme og helbrede ham!"

⁸Men hundredmandsføreren svarede og sagde: "HErre! Jeg er ikke værdig til, at Du går ind under mit tag! Men sig blot Eet Ord, så vil min tjener blive helbredt!

⁹Også jeg er jo et menneske under kommando, og jeg har soldater under mig. Og siger jeg til een: "Gå!", så går han, og til en anden: "Kom!", så kommer han, og til min tjener: "Gør dette!", så gør han det."

¹⁰Da Jesus hørte dette, undrede Han Sig og sagde til dem, som fulgte Ham: "Sandelig, Jeg siger jer: ikke engang i Israel har Jeg fundet så stor en tro hos nogen!

¹¹Men Jeg siger jer: mange skal komme fra solens opgang og nedgang og lægge sig til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himlenes Rige;

¹²men Rigets egne [[børn]] skal kastes ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænders gnidsel!"

¹³Og Jesus sagde til hundredmandsføreren: "Gå! så skal det ske dig, som du troede!" Og hans tjener blev helbredt i den samme stund!

¹⁴Da Jesus kom til Peters hus, så Han, at hans svigermoder lå i sengen med feber.

¹⁵Han tog hende da ved hånden, og feberen forlod hende - og hun rejste sig og vartede dem op.

¹⁶Da det var blevet sent, bar de mange dæmonbesatte til Ham, og Han drev ånderne ud med Eet Ord, og alle, som var syge, helbredte Han,

¹⁷for at dét skulle opfyldes, som var talt ved profeten Esajas, der siger: "Han tog vore plager, og vore sygdomme bar Han!"

¹⁸Da Jesus nu så en stor skare omkring Sig, bød Han, at de skulle drage over til den anden side af [[søen]].

¹⁹Og en skriftlærd kom og sagde til Ham: "Mester! Jeg vil følge Dig, hvor Du end går!"

²⁰Jesus siger da til ham: "Rævene har huler og himlens fugle reder; men Menneskets Søn har ikke [[et sted]], hvor Han kan hvile Sit hovede!"

²¹En anden af Hans disciple sagde til Ham: "HErre! Lad mig først drage hen og begrave min fader!"

²²Men Jesus sagde til Ham: "Følg Mig - og lad de døde begrave deres døde!"

²³Han gik så ombord i båden, og Hans disciple fulgte Ham.

²⁴Og se: der blev en voldsom storm på søen, så båden skjultes af bølgerne - men Han sov!

²⁵Hans disciple kom da og vækkede Ham og sagde: "HErre! frels os - vi går under!"

²⁶Men Han siger til dem: "Hvorfor er I bange, I lidettroende?" Så rejste Han Sig og truede ad vindene og havet, og med eet blev det blikstille!

²⁷Men folkene undrede sig og sagde: "Hvem er dog Han, siden både vindene og havet adlyder Ham?"

²⁸Da Han kom til den anden bred, til Gadarenernes land, kom to dæmonbesatte Ham imøde ud fra gravhulerne; [[de var]] meget vilde, så ingen magtede at gå forbi ad denne vej!

²⁹Og se: de skreg højt og sagde: "Hvad [[er der]] mellem os og Dig, Jesus, Guds Søn? Er Du kommet her for at pine os før tiden?"

³⁰Nu gik der et stykke fra dem en stor svinehjord og græssede.

³¹Dæmonerne bad Ham da og sagde: "Hvis Du driver os ud, så tillad os at fare ind i svine-hjorden!"

³²Han sagde da til dem: "Far ud!" Så fór de ud og fór i svinene. Og se: hele svinehjorden styrtede ud over afgrunden ned i havet og døde i bølgerne!

³³Men de, som røgtede [[svinene]], flygtede, og da de kom ind i byen, fortalte de alt, også dét om de dæmonbesatte.

³⁴Og se: hele byen gik Jesus imøde, og da de så Ham, bad de Ham om at gå bort fra deres egn!