1Vogt jer for at øve jeres barmhjertighed for menneskene, for at blive set af dem; ellers får I ingen løn hos jeres Fader i Himlene!
2Når du giver en almisse, så stød ikke i basun foran dig, sådan som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne, for at de skal æres af menneskene. Sandelig, Jeg siger jer: de har allerede fået deres løn!
3Nej, når du giver en almisse, så lad ikke din venstre vide, hvad din højre gør,
4for at din almisse kan være i det skjulte - og din Fader, Som ser i det skjulte, vil give dig igen i det åbenbare.
5Og når du beder, så vær ikke som hyklerne; for de elsker at stå i synagogerne og på gadehjørnerne og bede, for at de skal blive set af menneskene. Sandelig, Jeg siger jer: de har allerede fået deres løn!
6Nej du, når du beder, så gå ind i dit kammer, lås din dør og bed så til din Fader, Som er i det skjulte - og Han vil give dig igen i det åbenbare!
7Og når du beder, må du ikke plapre, som hedningerne; thi de tror, at de bliver bønhørt for at sige mange ord.
8Vær du ikke som dem, thi Faderen veed, hvad I har brug for, før I beder Ham.
9Således skal I da bede: "Fader vor, Du, Som er i Himlene; helliget vorde Dit navn;
10komme Dit Rige; ske Din vilje, som i Himmelen, således også på jorden.
11Giv os hver dag vort daglige brød;
12og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
13Og før os ikke i fristelse, men udfri os fra det onde. Thi Dit er magtens og ærens Rige i evigheden! Amen!"
14Thi hvis I tilgiver menneskene deres overtrædelser, vil også jeres himmelske Fader tilgive jer!
15Men hvis I ikke tilgiver menneskene deres overtrædelser, vil Faderen heller ikke tilgive jer jeres overtrædelser!
16Og når I faster, så vær ikke som hyklerne; thi de anlægger en dyster mine, for at menneskene kan se, at de faster. Sandelig, Jeg siger jer: de har allerede fået deres løn!
17Nej du, når du faster, så salv dit hovede og vask dit ansigt,
18så menneskene ikke kan se, at du faster, men kun din Fader, Som ser i det skjulte - og din Fader, Som ser i det skjulte, vil give dig igen i det åbenbare!
19Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.
20Nej, saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind eller stjæler.
21Thi hvor jeres skat er, der vil også jeres hjerte være!
22Dit øje er legemets lys; hvis da dit øje er sundt, vil hele dit legeme være oplyst.
23Men dersom dit øje er sygt, vil hele dit legeme være i mørke. Og hvis lyset i dig er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke?
24Ingen kan tjene to herrer! Thi han vil enten hade den eene og elske den anden, eller holde sig til den eene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og Mammon!
25Derfor siger Jeg dette: nær ikke bekymring for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Er livet ikke mere end maden og legemet mere end klæderne?
26Se til himmelens fugle: de sår ikke, høster ikke, de samler ikke i lade - og dog giver jeres himmelske Fader dem føden. Mon ikke I adskiller jer meget fra dem?
27Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin alder?
28Og hvorfor er I bekymrede for jeres klæder? Læg mærke til markens liljer, hvordan de voxer: de arbejder eller spinder ikke,
29men Jeg siger jer: end ikke Salomo i al sin herlighed var klædt som een af dem!
30Når Gud da således klæder markens græs, som er idag og i morgen bliver kastet i ovnen - mon da ikke meget mere jer, I lidettroende?
31Derfor må I ikke være bekymrede og sige: "Hvad skal vi spise?" eller: "hvad skal vi drikke?" eller: "hvad skal vi klæde os med?" -
32thi efter alt dette søger hedningerne! Jeres himmelske Fader veed jo, at I trænger til alle disse ting!
33Nej, søg først Guds Rige og Hans retfærdighed - så skal alle disse ting gives jer i tilgift!
34Vær altså ikke bekymrede for morgendagen, nej, lad morgendagen bekymre sig for sit eget. Hver dag har nok i sit eget onde!