Matthew 19WIE

1Og det skete, da Jesus havde fuldendt Sin Tale, at Han drog bort fra Galilæa og kom til Judæas egne, hinsides Jordan.

2Og store folkeskarer fulgte Ham, og Han helbredte alle [[de syge]].

3Da kom nogle farisæere til Ham og fristede Ham ved at sige: "Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af hvilken som helst grund?"

4Men Han svarede og sagde til dem: "Har I ikke læst, at Han, Som skabte dem, fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde,

5og at Han sagde: "Derfor skal en mand forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal blive eet kød!"

6Så er de da ikke længere to, men eet kød! Og hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille!"

7De siger da til Ham: "Hvorfor har Moses da sagt, at man kan skille sig fra sin hustru, hvis man giver hende et skilsmissebrev?"

8Han siger til dem: "Det var på grund af jeres hårdhjertethed, Moses tillod jer at lade jer skille fra jeres hustruer - fra begyndelsen var det dog ikke sådan!

9Men Jeg siger jer: den, som skiller sig fra sin hustru af nogen anden årsag end [[utroskab]] og gifter sig med en anden, han bedriver hor! Og den, som gifter sig med en fraskilt, bedriver hor!"

10Hans disciple siger til Ham: "Hvis det er sådan mellem manden og hustruen, er det bedre ikke at gifte sig!"

11Men Han sagde til dem: "Ikke alle giver plads for Dette Ord - nej, kun dem, hvem det er givet!

12Thi der er gildinger, som fra moders liv er født sådan, og der er gildinger, som er blevet gildet af menneskene - men der er også gildinger, som har gildet sig selv for Himlenes Riges skyld! Den, som er i stand til at tage imod det, han modtage!"

13Da blev nogle små børn bragt til Ham, for at Han skulle lægge hænderne på dem og bede; og disciplene [[ville jage]] dem bort.

14Men Jesus sagde til dem: "Giv de små børn lov, og hindrer dem ikke i at komme til Mig; thi sådanne hører Himlenes Rige til!"

15Og Han lagde hænderne på dem; derefter drog Han derfra.

16Og se: der kom een og sagde til Ham: "Gode Mester! Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?"

17Han sagde da til ham: "Hvorfor siger du, at Jeg er god? Kun Een er god: nemlig Gud! Men vil du gå ind til Livet, så hold budene!"

18Han siger da til Ham: "Hvilke?" Jesus svarede: "Disse: du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd;

19ær din fader og moder, og: du skal elske din næste som dig selv!"

20Den unge mand siger til Ham: "Alt dette har jeg holdt fra min ungdom af; hvad mangler så endnu?"

21Jesus sagde til ham: "Hvis du vil være fuldkommen, så gå hen og sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige - så vil du få en skat i Himmelen; og kom så og følg Mig!"

22Da den unge mand hørte Dette Ord, gik han bedrøvet bort - thi han havde megen ejendom!

23Men Jesus sagde til Sine disciple: "Sandelig, Jeg siger jer: det er svært for en rig at komme ind i Himlenes Rige!

24Ja, Jeg siger jer: det er lettere for et skibstov at gå gennem et nåleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige!"

25Da Hans disciple hørte dette, blev de meget forskrækkede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?"

26Jesus så da på dem og sagde: "For mennesker er dette umuligt - men for Gud er alt muligt!"

27Da tog Peter til orde og sagde til Ham: "Se: vi har forladt alt og fulgt Dig - hvad skal vi da få?"

28Jesus svarede dem: "Sandelig, Jeg siger jer: i genfødelsen, når Menneskets Søn sætter Sig på Sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt Mig, sætte jer på tolv troner og dømme Israels tolv stammer!

29Og enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for Mit navns skyld, skal få det hundredfold igen og arve evigt liv!

30Dog: mange [[af]] de sidste skal være [[blandt de]] første, og mange af de første være [[blandt de]] sidste!

Choose Translation

Switch translation for Matthew 19.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.