Matthew 17WIE

1- og sex dage efter tager Jesus så Peter og Jakob og hans broder, Johannes, og fører dem op på et højt bjerg, de og Han alene;

2og Han forandredes for deres øjne: Hans ansigt strålede som Solen, og Hans klæder blev hvide som lyset!

3Og se: Moses og Elias viste sig for dem, samtalende med [[Jesus]]!

4Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: "HErre! Det er godt for os at være her! Hvis Du vil, så lad os lave tre hytter her: een til Dig og een til Moses og een til Elias!"

5Endnu medens han talte, se: da overskyggede en lysende sky dem, og se: [[der lød]] fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede, i Hvem Jeg har fundet velbehag - hør Ham!"

6Da de hørte dette, faldt disciplene på deres ansigt og frygtede meget.

7Jesus kom da hen til dem, rørte ved dem og sagde: "Rejs jer og frygt ikke!"

8Men da de slog øjnene op, så de ingen uden Jesus alene.

9Da de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem og sagde: "Fortæl ingen om dette syn, før Menneskets Søn er opstået fra de døde!"

10Hans disciple spurgte Ham og sagde: "Hvorfor siger de skriftlærde, at Elias først må komme?"

11Jesus svarede dem og sagde: "Elias kommer ganske vist først, og han skal genoprette alt -

12men Jeg siger jer: Elias er allerede kommet, men de kendte ham ikke! Nej, de gjorde med ham, som de ville. Således skal også Menneskets Søn lide under dem!"

13Da forstod disciplene, at Han talte til dem om Johannes Døberen.

14Da de kom hen til folkemængden, kom en mand hen til Ham, knælede ned for Ham

15og sagde: "HErre! Forbarm Dig over min søn; thi han er månesyg og lider meget, for han falder ofte i ild og i vand.

16Og jeg har bragt ham til Dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham."

17Jesus svarede og sagde: "Åh, du vantro og forvildede slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer, hvor længe skal Jeg tåle jer? - Før ham herhen til Mig!"

18Jesus truede ham da, og dæmonen fór ud af ham, og drengen var helbredt fra denne time.

19Da disciplene blev alene med Jesus, spurgte de: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?"

20Jesus svarede dem: "På grund af jeres vantro! Thi sandelig siger Jeg jer: hvis I havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til dette bjerg: "Flyt dig herfra og dérhen!", og det ville flytte sig, ja, intet ville være umuligt for jer!

21Men den slags drives ikke ud, uden ved bøn og faste!"

22Mens de nu gik omkring i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskets Søn skal overgives i menneskenes hænder,

23og de vil slå Ham ihjel, men på den tredje dag vil Han opstå!" Da blev de meget bedrøvede.

24Men da de kom til Kapernaum, kom de, som indsamlede dobbeltdrakmen, til Peter og sagde: "Jeres Mester - betaler Han ikke dobbeltdrakmen?"

25Han siger: "Jo!" Da han kom hjem, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: "Hvad synes du, Simon: jordens konger - af hvem kræver de told eller skat? Af deres egne [[børn]], eller af de fremmede?"

26Peter svarer Ham: "Af de fremmede." Jesus sagde til ham: "Altså er sønnerne fri?

27Men for at vi ikke skal støde dem, så gå ned til søen og kast en fiskekrog ud. Den fisk, du da først trækker op, tag den! Når du åbner dens gab, vil du finde en statér; tag den og giv den til dem for Mig og dig."

Choose Translation

Switch translation for Matthew 17.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.