1På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus,
2og han sagde til sine tjenere: "Det er Johannes Døberen, som er stået op fra de døde - derfor virker disse kræfter i Ham!"
3Herodes havde nemlig grebet Johannes og bundet ham og sat ham i fængsel på grund af Herodias, Herodes' broder Filips hustru,
4fordi Johannes havde sagt til [[Herodes]]: "Du har ikke lov til at have hende [[til hustru]]!"
5Men selvom han ønskede at dræbe ham, frygtede han dog folkemængden, for de anså ham for at være en profet.
6Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter for dem, og det behagede Herodes.
7Derfor lovede han hende med en ed at give hende, hvad hun end bad ham om.
8Presset af sin moder sagde hun da: "Giv mig Johannes Døberens hovede på et fad!"
9Og kongen blev ked af det; men på grund af ederne og dem, som lå til bords, bød han, at det skulle gives hende!
10Derfor sendte han bud, og Johannes blev halshugget i fængselet.
11Og hans hovede blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun gav det til sin moder.
12Da kom hans disciple og tog hans legeme og begravede det; derefter gik de hen og sagde det til Jesus.
13Da Jesus hørte det, drog Han i en båd bort derfra til et øde, afsides sted. Men da mængden hørte det, fulgte de efter Ham til fods fra byerne.
14Da Jesus steg ud [[af båden]], så Han den store skare, og Han ynkedes inderligt over dem og helbredte de syge iblandt dem.
15Da det blev aften, kom Hans disciple til Ham og siger: "Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå til landsbyerne og købe sig noget at spise."
16Men Jesus sagde til dem: "Det er ikke nødvendigt, at de går bort! Giv I dem noget at spise!"
17De siger til Ham: "Her har vi ikke noget, andet end fem brød og to små fisk!"
18Men Han sagde: "Bring dem herhen til Mig!"
19Han bød da skaren at sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod Himmelen og velsignede [[dem]]; så brød Han brødene og gav disciplene dem, og disciplene [[gav dem]] til skaren.
20Og alle spiste og blev mætte. Og man samlede de smuler, der blev til overs: tolv kurve fulde!
21De, som havde spist, var omkring fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn!
22Jesus nødte da Sine disciple til at gå ombord i båden og drage forud for Ham over til den anden side, mens Han sendte folkemængden bort.
23Da Han havde sendt folkene bort, gik Han op i bjergene, hvor Han var for Sig Selv, for at bede, og da det blev aften, var Han alene der.
24Båden [[med disciplene]] var da allerede midt ude på søen, mange stadier fra land, og den blev kastet rundt af bølgerne, for vinden var imod.
25Men i den fjerde nattevagt kom Jesus til dem, vandrende på søen!
26Da disciplene så Ham komme vandrende på søen, blev de forskrækkede og sagde: "Det er et spøgelse!" - og de skreg af rædsel!
27Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: "Vær frimodige - JEG ER; frygt ikke!"
28Peter svarede Ham og sagde: "HErre - hvis Det er Dig, så byd mig at komme ud til Dig på vandet!"
29Han sagde da: "Kom!", og Peter steg ud af båden og vandrede på vandet hen til Jesus.
30Men da han så den stærke vind, blev han bange - og han begyndte at synke! Da råbte han og sagde: "HErre! frels mig!"
31Strax rakte Jesus hånden ud, greb ham og sagde til ham: "Du lidettroende! Hvorfor tvivlede du?"
32Og da de steg op i båden, løjede vinden.
33Men de, som var i båden, tilbad Ham og sagde: "Sandelig - Du er Guds Søn!"
34De nåede så over [[søen]] og kom til Genesarets land,
35og da folkene på stedet genkendte Ham, sendte de bud til hele omlandet, og alle førte deres syge til Ham.
36De bad Ham om at få lov til blot at røre kanten af Hans kappe; og alle, som rørte den, blev frelst!