Matthew 12— WIE

¹På den tid gik Jesus på sabbaten gennem kornmarkerne; og Hans disciple blev sultne og begyndte at plukke ax og spise.

²Da farisæerne så dette, sagde de til Ham: "Se, Dine disciple gør noget, som det ikke er tilladt at gøre på en sabbat!"

³Han sagde da til dem: "Har I da ikke læst, hvad David gjorde, da han selv og hans ledsagere blev sultne:

⁴hvordan han gik ind i Guds hus og åd skuebrødene, som hverken han eller hans ledsagere havde lov at spise, men kun præsterne?

⁵Eller har I ikke læst i Loven, at præsterne på sabbaten i helligdommen vanhelliger sabbaten - og dog er skyldfri?

⁶Og Jeg siger jer: her er Een, Som er større end templet!

⁷Om I blot havde forstået, hvad dette betyder: "Miskundhed vil Jeg, ikke slagtoffer", så havde I ikke fordømt uskyldige.

⁸Thi Menneskets Søn er også HErre over sabbaten!"

⁹Da Han gik derfra, kom Han til deres synagoge.

¹⁰Og se, der var en mand, som havde en vissen hånd. De spurgte Ham da og sagde: "Er det tilladt at helbrede på sabbaten?" - for at de kunne få noget at anklage Ham for!

¹¹Men Han sagde til dem: "Hvem iblandt jer, som har et får, vil ikke, hvis det på en sabbat falder i en grøft, gribe det og trække det op?

¹²Hvor meget mere er ikke et menneske værd end et får? Så er det altså tilladt at gøre godt på sabbaterne!"

¹³Og Han siger til manden: "Ræk din hånd frem!" Han rakte den da frem - og den var atter blevet rask som den anden.

¹⁴Men da de var gået ud, holdt farisæerne rådslagning mod Ham, om hvordan de kunne komme Ham til livs.

¹⁵Da Jesus imidlertid vidste dette, gik Han bort derfra; og store mængder fulgte Ham, og Han helbredte dem alle.

¹⁶Og Han bød dem strengt, at de ikke skulle røbe, Hvem Han var,

¹⁷for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, som siger:

¹⁸"Se, Min Tjener, Som Jeg har udvalgt, Min Elskede, i Hvem Min sjæl fandt behag! På Ham vil Jeg lægge Min Ånd, og Han skal forkynde dom for folkene!

¹⁹Han skal ikke kives eller råbe, og ingen skal høre Hans røst på gaderne!

²⁰Han skal ikke knuse et knækket siv eller slukke en rygende væge, før Han får ført retten frem til sejr!

²¹På Hans navn skal folkeslag håbe"!"

²²Da blev en dæmonbesat, der var blind og døvstum, bragt til Ham, og Han helbredte ham, så at den blinde og døvstumme både kunne tale og se.

²³Og hele folkeskaren undrede sig og sagde: "Mon dog ikke Han er Davids-Sønnen?"

²⁴Men farisæerne, som havde hørt det, sagde: "Han driver dæmonerne ud ved Beelzebul, dæmonernes fyrste!"

²⁵Men da Jesus kendte deres tanker, sagde Han til dem: "Ethvert rige, som er i strid med sig selv, lægges øde! Thi ingen by og intet hjem i strid med sig selv kan bestå.

²⁶Og hvis Satan driver Satan ud, så er han jo kommet i strid med sig selv! Hvordan skal hans rige da kunne bestå?

²⁷Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul - ved hvem uddriver jeres sønner dem da? Lad dem derfor være jeres dommere!

²⁸Men hvis Jeg driver dæmonerne ud ved Guds Ånd, så er Guds Rige jo kommet til jer!

²⁹Eller: hvordan kan nogen gå ind i Den Stærkes hus og plyndre hans ejendele, uden at Han først binder Den Stærke? Så kan Han plyndre hans hus!

³⁰Den, som ikke er med Mig, er mod Mig! Og den, som ikke samler med Mig, spreder!

³¹Derfor siger Jeg jer: Enhver synd og bespottelse skal blive tilgivet menneskene - dog: bespottelse af Ånden skal ikke blive tilgivet menneskene!

³²Og den, som taler et ord mod Menneskets Søn, ham vil det blive tilgivet; men den, som taler mod Helligånden, ham skal det ingenlunde blive tilgivet, hverken i denne tidsalder eller i den kommende!

³³Enten er et træ godt, og så bærer det gode frugter, eller også er træet dårligt, og så er også dets frugt dårlig; thi af frugten kendes træet!

³⁴Slange-unger! Hvordan skulle I kunne sige noget godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!

³⁵Et godt menneske udspreder gode ting fra sit hjertes gode forråd; og et ondt menneske udspreder onde ting fra sit onde forråd!

³⁶Men Jeg siger jer: på Dommens Dag skal menneskene aflægge regnskab for hvert unyttigt ord, de taler!

³⁷Thi ud fra dine ord skal du retfærdiggøres, og ud fra dine ord skal du fordømmes!"

³⁸Da sagde nogle af de skriftlærde og farisæerne til Ham: "Mester! vi vil se et tegn fra Dig!"

³⁹Men Han svarede og sagde til dem: "En ond og vantro slægt kræver tegn - dog: der skal ikke gives den noget andet tegn end profeten Jonas' tegn!

⁴⁰Thi ligesom Jonas var i søuhyrets bug i tre døgn, således skal Menneskets Søn være i jordens hjerte i tre døgn!

⁴¹Mænd fra Ninive skal stå op ved Dommen sammen med denne slægt og fordømme den! Thi de omvendte sig ved Jonas' forkyndelse; og se: her er mere end Jonas!

⁴²Sydens dronning skal stå op ved Dommen sammen med denne slægt og fordømme den! Thi hun kom fra jordens ende for at høre Salomons visdom; og se: her er mere end Salomon!

⁴³Men når den urene ånd er faret ud af et menneske, vandrer den omkring i vandløse vidder og søger hvile - men den finder den ikke!

⁴⁴Da siger den: "Jeg vil vende tilbage til det hus, hvorfra jeg gik ud." Og når den kommer tilbage, finder den det ledigt og fejet og pyntet!

⁴⁵Så drager den af sted og tager syv andre ånder med sig, ondere end den selv, og de kommer og tager bolig dér! Og dette sidste bliver da værre for dette menneske end det første! Således skal det også gå denne onde slægt!"

⁴⁶Endnu mens Han talte til skaren, se: da stod Hans moder og brødre udenfor og spurgte, om de kunne få lov at tale med Ham.

⁴⁷Da sagde een til Ham: "Se, Din moder og Dine brødre står udenfor og spørger, om de må tale med Dig."

⁴⁸Han svarede da og sagde til ham, som talte til Ham: "Hvem er Min moder? Og hvem er Mine brødre?"

⁴⁹Og idet Han strakte Sin hånd ud mod Sine disciple, sagde Han: "Se: Min moder og Mine brødre!

⁵⁰Thi den, som gør Min Faders vilje, Hans, Som er i Himlene, er Min broder og søster og moder!"