1Mange gange og på mange måder har Gud tidligere talt til fædrene ved profeterne; i disse sidste dage har Han nu talt til os ved Sønnen,
2Hvem Han har indsat Som Arving til alle ting, ved Hvem Han også skabte verden!
3Han er Et Genskin af Guds herlighed og Hans væsens udtrykte ikon, og Han bærer alting ved Sin Krafts Ord. Da Han havde fuldført renselse for vore synder, satte Han Sig ved Majestætens højre side i Det Høje.
4Og Han er blevet så meget større end englene, som det navn, Han har arvet, er større end deres!
5Thi til hvem af englene har Gud nogensinde sagt: "Du er Min Søn, Jeg har født Dig i dag!"? - eller et andet sted: "Jeg vil være Ham en Fader, og Han skal være Mig En Søn!"
6Og atter, da [[Gud]] bringer Den Førstefødte ind i verden, siger Han: "Alle Guds engle skal tilbede Ham!"
7Om englene siger Han: "Han gør Sine engle til vinde og Sine Tjenere til ildtunger",
8men om Sønnen: "Din trone, o Gud, står til evig tid, og retfærdigheds stav er Dit Kongeriges scepter!
9Du elsker retfærd og hader lovløshed; derfor har Gud, Din Gud, salvet Dig med glædens olie fremfor Dine fæller!",
10og: "Du grundfæstede jorden i begyndelsen, HErre, og Himlen er Dine hænders værk -
11de skal forgå, men Du skal bestå! De skal alle ældes som en klædning,
12som en kappe skal Du rulle dem sammen, og de skal forvandles, men Du er Den Samme, og Dine år skal ej få ende!"
13Og til hvem af englene har Han nogensinde sagt: "Sæt Dig ved Min højre, indtil Jeg lægger Dine fjender som skammel for Dine fødder!"?
14Er de ikke alle tjenende ånder, udsendte til tjeneste for dem, som skal arve frelse?