1Jeg formaner jer altså, jeg, den fangne i HErren, til at vandre det kald værdigt, med hvilket I kaldtes,
2med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed,
3idet I gør jer umage for at bevare Åndens Eenhed i fredens bånd,
4eet legeme og Een Ånd, ligesom I også kaldtes til eet håb ved jeres kaldelse:
5Een HErre, een tro, een dåb,
6Een Gud, ja, alles Fader, Han, Som er over alle og gennem alle og i alle!
7Men nåden blev givet hver eeneste af os, alt efter hvordan Kristus har tilmålt Sin gave.
8Derfor siger Han: "Da Han opfór til Det Høje, tog Han fanger og gav menneskene gaver!"
9Men dét, at Han fór op, betyder det ikke, at Han først steg ned til jordens lavere egne?
10Han, Som er steget ned, er Den Samme Som Han, Der steg op over alle Himlene for at opfylde alle ting;
11og Ham var Det da, Som gav nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre igen som lærerhyrder,
12for at gøre de hellige fuldt beredte til at udføre deres tjeneste: genopbyggelsen af Kristi legeme,
13indtil vi alle når frem til eenhed i troen på og kundskaben om Guds Søn, til mands modenhed, til det mål af modenhed, da vi kan rumme Kristi fylde,
14så at vi ikke længere skal være umyndige, der kastes og drives omkring af alle mulige lærdommes vinde ved menneskenes selvklogskab, [[når de]] med forførelseskunst [[leder folk i]] vildfarelse!
15Nej, sandheden tro i kærlighed skal vi i alle ting voxe op til Ham, Som er Hovedet: nemlig Kristus,
16af Hvem ethvert legeme gives at voxe sin væxt og opbygges i kærlighed, idet hvert enkelt led hjælper til med at sammenføje og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tildelt hver enkelt.
17Dette forkynder jeg og påminder jer indtrængende i HErren: at I ikke længere må vandre som hedningerne, der i deres sinds tomhed
18er formørkede i forstanden og fremmede for Guds Liv på grund af den uvidenhed, der råder i dem for deres hårde hjerters skyld!
19Thi de har ladet sig åndeligt afstumpe og givet sig tøjlesløshed og al slags uren gerrig grådighed i vold!
20Sådan har I dog ikke lært Kristus [[at kende]]!
21- hvis I da ellers har hørt om Ham og i Ham er oplærte i dét, som er sandhed i Jesus:
22at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som er fordærvet ved det vildførte begær,
23og fornyes i jeres sinds ånd
24og iklædes det nye menneske, som er skabt i Guds billede til Sandhedens retfærdighed og hellighed!
25Aflæg derfor løgnen! Tal sandhed, enhver med sin næste - vi er jo hverandres lemmer!
26"Vredes I, så synd ikke!" Lad ikke solen gå ned over jeres harme
27og giv ikke Djævelen råderum!
28Den, som stjæler, må ikke længere stjæle, men skal hellere arbejde og bruge sine hænder til at gøre godt, for at han kan have noget at give af til dem, som har behov.
29Lad ikke noget råddent ord udgå af jeres mund! Nej, hvis I siger noget, så skal det være noget, som tjener til den nødvendige opbyggelse, så at det må blive til velsignelse for dem, som hører det.
30Og vold ikke Guds Helligånd sorg, thi ved Ham blev I jo beseglede til Forløsningens Dag.
31Lad enhver bitterhed og vrede og harme og skrål og spot være fjernt fra jer, med samt al ondskab!
32Vær i stedet milde mod hverandre og barmhjertige, idet I tilgiver hverandre, som også Gud i Kristus har tilgivet jer!