1Så bliv da du, min søn, stærk i Kristi Jesu nåde!
2Dét, du hørte af mig i mange vidners nærvær, skal du overlevere til pålidelige mennesker, som er i stand til at belære andre.
3Men du: lid ondt sammen med mig som en god Jesu Kristi stridsmand!
4Ingen soldat blander sig, når han er i krig, i dagliglivets gøremål; han søger kun at gøre det, hærføreren ønsker.
5Hvis en idrætsmand kæmper, vinder han heller ikke sejrskransen, hvis han ikke kæmper efter reglerne.
6Den bonde, som arbejder, bør også som den første få del i frugten.
7Betænk, hvad jeg siger - thi HErren vil give dig indsigt i alt.
8Kom Jesus Kristus i hu, oprejst fra døde, af Davids æt, ifølge Evangeliet,
9for Hvilket jeg lider ondt, ja, endog er lagt i lænker som en forbryder - dog: Guds Ord er ikke bundet!
10Derfor udholder jeg alt dette for de udvalgtes skyld, for at også de skal få frelsen i Kristus Jesus med evig herlighed.
11Dette Ord er troværdigt: er vi døde med Ham, skal vi også leve med Ham!
12Holder vi ud, skal vi også herske sammen med Ham - fornægter vi Ham, vil Han også fornægte os!
13Er vi troløse, forbliver Han dog trofast - thi fornægte Sig Selv kan Han ikke.
14Husk dem på disse ting og pålæg dem for HErrens åsyn ikke at give sig af med diskussioner, thi de gavner intet! Nej, de er ødelæggende for dem, som hører på!
15Gør dig umage for at kunne bestå for Guds åsyn, som en arbejder, der ikke behøver at skamme sig, men som forstår at skelne Sandhedens Ord ret.
16Og hold dig fra de vanhellige, som taler tomme ord, for de går blot videre og videre ud i ugudeligheden,
17og deres ord vil æde om sig som koldbrand! Blandt dem er Hymenæus og Filetus,
18som er faret vild fra sandheden, når de påstår, at opstandelsen allerede har fundet sted! De nedbryder troen for nogle,
19dog: Guds urokkelige grundvold står fast og har dette segl: "HErren kender dem, som hører Ham til", og "Afstå fra uret, alle I, som påkalder Kristi navn!"
20I et stort hus er der ikke kun kar af guld og sølv, nej, også af træ og ler, altså både nogle til ære og nogle til vanære.
21Hvis nogen da renser sig selv fra de [[onde]] ting, bliver han et kar til ære, helliget og nyttigt for husbonden, skikket til al god gerning.
22Fly de ungdommelige lyster og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred med dem, som påkalder HErren af et rent hjerte.
23Men undgå de tåbelige og ufornuftige diskussioner, for du veed, at de blot afføder strid!
24Og en HErrens tjener bør ikke strides, men være mild imod alle, belærende og rede til at finde sig i ondt,
25idet han i sagtmodighed tilretteviser dem, som siger imod, om dog Gud vil give dem omvendelse til kundskab om sandheden,
26så at de må vågne af deres rus i Djævelens snare, i hvilken de holdes fangne af ham og må gøre hans vilje!