1Men jeg havde sat mig for ikke endnu en gang at komme til jer [[og volde]] sorg.
2Thi hvis jeg volder jer sorg, bedrøver jeg jo de eeneste, som kan glæde mig!
3Og så skrev jeg netop dette til jer, for at jeg ikke, når jeg kom, skulle have sorg af dem, som burde give mig glæde, for jeg har den tillid til jer alle, at min glæde også er jeres glæde.
4Thi det var i stor smerte og med angst i hjertet jeg skrev til jer under mange tårer, ikke for at bedrøve jer, men for at I skulle forstå, hvor stor en kærlighed, jeg nærer til jer.
5Men hvis nogen har voldt sorg, er det ikke mig, han har voldt sorg, men på en vis måde - for ikke at overdrive - jer alle;
6for vedkommende er det nok med den straf, som de fleste af jer allerede har givet ham,
7så I nu snarere skal tilgive og trøste ham, så at han ikke skal knuses under en endnu større sorg.
8Derfor formaner jeg jer til at lade kærligheden råde mod ham.
9Thi også med dette for øje skrev jeg, for at få at vide, om I består prøven: om I er lydige i alt!
10Thi hvem I tilgiver, tilgiver også jeg. Thi dét, jeg har tilgivet - om jeg da har noget at tilgive - [[det har jeg gjort]] for jeres skyld for Kristi åsyn,
11for at vi ikke skal blive overlistede af Satan, thi vi er ikke uvidende om, hvad han har i sinde!
12Men da jeg kom til Troas for at forkynde Kristi Evangelium, havde HErren åbnet mig en dør.
13Og dog har jeg ikke haft ro i min ånd, fordi jeg ikke fandt Titus, min broder, dér. Derfor tog jeg afsked med dem [[i Troas]] og rejste videre til Makedonien.
14Men Gud være tak, Som altid triumferer med os i Kristus, og som ved os overalt åbenbarer duften af kundskaben om Ham!
15Thi vi er en Kristi vellugt for Gud blandt dem, som bliver frelst - og blandt dem, som går fortabt!
16For de sidste vel en duft af død til død - men for de første en duft af liv til liv.... og hvem er vel i stand til dette?
17Thi vi er ikke som de mange, der driver handel med Guds Ord for vindings skyld! Nej, af et rent sind, ja, drevet af Gud taler vi i Kristus for Guds åsyn!