Bible

Create

Inspiring Presentations Without Hassle

Try Risen Media.io Today!

Click Here

2 Corinthians 6

:
Danish - WIE
1 Men som medarbejdere formaner vi jer, at I ikke have modtaget Guds nåde forgæves.
2 Thi Han siger: "I nådens tid hørte Jeg dig, og frelsens dag hjalp Jeg dig". Se: nu er nådens tid - se: nu er frelsens dag!
3 Og vi er ingen til anstød i noget, for at tjenesten ikke skal komme i vanry.
4 Nej, vi søger i alle ting at vise os som Guds tjenere: ved stor udholdenhed, i trængsler, i nød, i angst,
5 under slag, i fængsel, i optøjer, i slid, under nattevågen, ved sult,
6 ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved godhed, i Helligånden, ved oprigtig kærlighed,
7 ved Sandheds Ord, i Guds kraft, med retfærdighedens våben [[til angreb og forsvar]],
8 i ære og vanære, ved bagtalelse og lovord; som forførere, dog sanddru;
9 som ukendte og dog velkendte; som døende, dog se: vi lever! Som de, der bliver tugtet, dog ikke slået ihjel!
10 Som sørgende, dog altid glade; som fattige, der dog beriger mange; som de, der intet har, og dog ejer alt!
11 Vi har talt åbent til jer, korintere, vort hjerte står jer vidt åbent!
12 I har det ikke trangt hos os, men I har det trangt i jeres indre!
13 Dog lige for lige - som til børn taler jeg: også I åbne jeres [[hjerter]]!
14 Bær ikke fremmed åg sammen med de vantro! Thi hvad delagtighed har retfærd og lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke?
15 Og hvad samklang har Kristus med Belial? Eller hvad del har en troende med en vantro?
16 Og hvordan skulle Guds tempel kunne forliges med afgudernes? Thi vi er Den levende Guds tempel, som Gud har sagt: "Jeg vil bo i dem, og Jeg vil færdes blandt dem. Og Jeg vil være deres Gud, og de skal være Mit folk!"
17 Derfor: "Drag ud fra dem, og skil jer ud fra dem, siger HErren; og rør intet urent, vil Jeg tage imod jer!
18 Og Jeg skal være jeres Fader, og I skal være Mine sønner og døtre, siger HErren, Den Almægtige!"