2 Corinthians 5
1 Vi veed jo, at når vor jordiske bolig, vort [[legemes]] telt, brydes ned, så har vi i Himlene en Guds bygning, en evig bolig, der ikke er gjort af hænder.
2 Thi i dette [[liv]] sukker vi af længsel efter at blive iklædt vor bolig fra Himmelen,
3 så sandt vi, når vi er blevet iklædte, ikke skal blive fundet nøgne.
4 Ja, vi, som er i dette telt, sukker under byrden, fordi vi ikke vil afklædes, men overklædes, så det dødelige kan blive opslugt af Livet.
5 Og Han, Som har sat os i stand til dette, er Gud, Som også har givet os Ånden Som pant derpå.
6 Derfor er vi altid ved godt mod, selvom vi veed, at vi, så længe vi har hjemme i legemet, er borte fra HErren.
7 Thi vi vandrer i tro, ikke i skuen.
8 Og dog er vi ved godt mod, selvom vi hellere ville være borte fra legemet og hjemme hos HErren!
9 Derfor sætter vi også vor ære i, enten vi er hjemme eller borte, at være Ham til behag.
10 Thi vi skal alle stå frem for Kristi domstol, for at enhver kan få igen efter dét, han har gjort i legemet, enten godt eller ondt.
11 Da vi altså kender til at frygte HErren, forsøger vi at overbevise mennesker - [[vort liv]] ligger dog åbent for Gud; og jeg håber, at det også ligger åbent for jeres samvittighed!
12 Ikke sådan, at vi atter anbefaler os selv for jer, nej, vi giver jer anledning til at rose jer af os, så at I kan have [[noget at sige]] til dem, som roser sig af det ydre, og ikke af hjertet.
13 Thi enten vi var ude af os selv - så var det for Gud; eller vi er besindige - så er det for jer!
14 Thi Kristi kærlighed tvinger os, da vi har indset dette: at Een døde for alle - altså er de alle døde!
15 Og Han døde for alle, for at de levende ikke længere skal leve for sig selv, men for Ham, Som er død og opvakt for dem,
16 så at vi ikke længere kender nogen efter kødet. Og har vi end kendt Kristus efter kødet, kender vi Ham dog ikke længere [[således]]!
17 Hvis nogen derfor er i Kristus, så [[er han]] en ny skabning! Det gamle er borte, se, alt er blevet nyt -
18 men alt [[er]] fra Gud, Som har forligt os med Sig Selv ved Jesus Kristus, og Som har givet os forligelsens tjeneste.
19 Thi Gud var i Kristus og forligte verden med Sig Selv, idet Han ikke tilregner dem deres overtrædelser, og idet Han lagde forligelsens Ord ned i os.
20 Så gør vi da sendebudstjeneste for Kristus, som om Gud Selv formaner ved os; vi beder i Kristi sted: "Lad jer forlige med Gud!"
21 Thi Han, Som ikke kendte til synd, har [[Gud]] gjort til synd for os, for at vi i Ham skulle blive retfærdige for Gud!