2 Corinthians 12
1 Jeg må jo rose mig, skønt det ikke gavner mig. Og jeg kommer nu til syner og åbenbaringer fra HErren:
2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om han var i legemet eller udenfor legemet, veed jeg ikke, Gud veed det - blev bortrykket indtil den tredje Himmel.
3 Og om dette menneske veed jeg, - om [[han var]] i legemet eller udenfor legemet, veed jeg ikke, Gud veed det -
4 at han blev bortrykket til Paradiset og hørte uudsigelige Ord, som det ikke er tilladt et menneske at tale.
5 Ham vil jeg rose mig af, mig selv vil jeg ikke rose mig af - undtagen af min svaghed!
6 Thi selvom jeg ville rose mig, ville jeg ikke være en dåre - jeg ville jo tale sandhed! Men jeg lader det være, for at ingen skal have højere tanker om mig, end han får ved at se mig eller høre mig.
7 Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en Satans engel, som skal slå mig, så jeg ikke skal blive hovmodig.
8 Tre gange har jeg bedt HErren om, at den skulle vige fra mig -
9 men Han har sagt mig: "Min nåde er dig nok! Thi Min kraft fuldkommes i svaghed!" Derfor vil jeg så meget hellere rose mig af min svaghed, for at Kristi kraft kan bo i mig.
10 Derfor har jeg fred i svagheden, under mishandling, i nød, i forfølgelser og i trængsler for Kristi skyld; thi når jeg er svag, er jeg stærk!
11 Jeg er blevet en dåre, når jeg roser mig - I tvang mig! Jeg burde jo have fået lovord af jer, fordi jeg i intet stod tilbage for nogen af de vældige "apostle", selvom jeg intet er.
12 Ganske vist har jeg gjort en apostels tegn blandt jer med stor udholdenhed, med både tegn og undere og kraftgerninger.
13 I hvilket har jeg ladet jer stå tilbage for de øvrige menigheder, undtagen i dét, at jeg ikke lå jer til byrde? Den "uret" må I tilgive mig!
14 Se, nu er jeg for tredje gang rede til at komme til jer, og jeg vil ikke være jer til besvær. Thi jeg søger ikke det, I ejer, men jer selv! Børnene bør jo ikke samle skatte til forældrene, men forældrene til børnene.
15 Men allerhelst ville jeg give, ja, opofre mig selv for jeres sjæle - når jeg da elsker jer så højt, skal jeg så elskes mindre?
16 Men lad være, at jeg ikke har været til besvær for jer, så var jeg dog snu og vandt jer med list!
17 Har jeg måske beriget mig af jer ved nogen af dem, jeg sendte til jer?
18 Jeg bad Titus rejse og medsendte en broder - har Titus måske i noget beriget sig af jer? Har vi ikke vandret i den samme Ånd? Har vi ikke fulgt de samme spor?
19 Atter synes I måske, at vi forsvarer os overfor jer? Nej, vi taler for Guds åsyn i Kristus! Men alt dette, mine kære, sker til jeres opbyggelse.
20 Thi jeg frygter, at jeg måske, når jeg kommer, ikke finder jer sådan, som jeg ønsker, og at I skal finde mig at være sådan, som I ikke ønsker - [[jeg frygter, at jeg skal finde]] strid, misundelse, harme, selvhævdelse, bagtalelse, sladder, hovmod og uorden!
21 Ja, jeg frygter for, at min Gud atter skal ydmyge mig for jer, når jeg kommer, og at jeg kommer til at sørge over mange af dem, som tidligere har syndet og ikke har omvendt sig fra den urenhed, utugt og skamløshed, de har øvet!