1Præsterne iblandt jer formaner jeg som embedsbroder, som vidne om Kristi lidelser og som een, der også har del i den kommende herlighed, som skal åbenbares:
2vogt den Guds hjord, som er jeres! Før tilsyn, ikke af tvang, men frivilligt efter Guds vilje, heller ikke for ussel vindings skyld, men af et villigt hjerte,
3heller ikke som om I er herskere over dem, der er jer betroet, nej, vær hjorden et forbillede -
4og når Overhyrden bliver åbenbaret, skal I få herlighedens uvisnelige krone!
5Ligeså skal I unge underordne jer de ældre. Men vær alle iklædte ydmyghed mod hverandre, for "Gud står de stolte imod, men de ydmyge giver Han nåde"!
6Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, for at Han kan ophøje jer i besøgelsens tid.
7Kast alle jeres bekymringer på Ham, thi Han har omsorg for jer.
8Vær ædru og våg! For jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve, søgende, hvem han kan opsluge!
9Modstå ham, faste i troen! I veed jo, at de samme lidelser er lagt på alle jeres brødre i hele verden.
10Men al nådens Gud, Som har kaldet jer til Sin evige herlighed i Kristus Jesus, skal Selv - efter at I en kort stund har lidt - fuldkommengøre, styrke, stadfæste og grundfæste jer!
11Ham være æren og magten i evighedernes evighed! Amen!
12Ved hjælp fra Silvanus, som jeg holder for at være en trofast broder, har jeg skrevet til jer i korthed, idet jeg formaner og vidner, at det i sandhed er Guds nåde, I står i!
13Kirken i Babylon, som er udvalgt sammen med jer, hilser jer! Ligeså Markus, min søn!
14Hils hverandre med kærligheds kys! Fred være med alle jer, som er i Kristus Jesus! Amen! --- [Peters første katolske brev.]