1Da jeg kom til jer, brødre, kom jeg heller ikke og forkyndte jer Guds vidnesbyrd med overlegen talekunst eller visdom;
2thi jeg besluttede ikke at ville vide af noget iblandt jer, uden Jesus Kristus, og Ham korsfæstet!
3Jeg var hos jer i svaghed og i stor frygt og bæven!
4Min tale og min forkyndelse bestod heller ikke i overtalende ord og menneskelig visdom, men i bevisførelse ved Åndens kraft,
5for at jeres tro ikke skal bygge på menneskelig visdom, men på Guds kraft.
6Dog: visdom taler vi for de modne - men ikke denne verdens visdom, ej heller denne verdens herskeres, de, som vil gå til grunde;
7nej, vi taler Guds Visdom, Det Mysterium, Som var skjult, men Som Gud før tidens begyndelse forudbestemte til vor herliggørelse,
8Det, som ingen af denne verdens herskere har kendt. Thi havde de kendt det, ville de ikke have korsfæstet herlighedens HErre!
9Men som det er skrevet: "Dét, som intet øje har set og intet øre har hørt, Dét som ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, Dét har Gud beredt for dem, som elsker Ham!"
10Men os har Gud åbenbaret Det ved Sin Ånd - thi Ånden udforsker alt, endog Guds dybder!
11Thi hvilket menneske kender menneskets, uden menneskets ånd, som bor i det? Ligeså kender heller ingen Guds, uden Guds Ånd!
12Vi har dog ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal kende dét, som Gud i Sin nåde har givet os,
13dét, som vi også forkynder, ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, nej, med Ord, lærte af Helligånden: det åndelige tolker vi med åndelige Ord!
14Men et sjæleligt menneske tager ikke imod dét, som hører Guds Ånd til, thi for ham er det dårskab, og han kan ikke fatte det, for det skal bedømmes åndeligt!
15Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen!
16Thi hvem har kendt HErrens tanker, så han skulle kunne belære Ham? Men vi har Kristi, HErrens, tanker!