Bible

Connect

With Your Congregation Like Never Before

Try RisenMedia.io Today!

Click Here

1 Thessalonians 5

:
Danish - WIE
1 Men om tider og tidspunkter, brødre, har I ikke nødig, at vi skriver til jer!
2 Selv veed I jo nøje, at HErrens dag kommer som en tyv om natten.
3 Thi når de siger: "Fred og ingen fare!", da kommer undergangen pludselig over dem, som veerne over [[kvinden]], der skal føde, og de skal aldeles ikke undslippe!
4 Men I, brødre, er ikke i mørke, at dagen skal kunne overraske jer som en tyv!
5 I hører jo alle sammen Lyset til og er dagens børn; vi hører ikke natten eller mørket til!
6 Lad os derfor ikke sove, som de andre, nej, lad os våge og være ædru!
7 Thi de, som sover, sover om natten, og de, som drikker sig fulde, drikker om natten.
8 Men da vi hører dagen til, lad os være ædru, og lad os være iklædte kærlighedens trosbrynje, og frelseshåbets hjelm.
9 Thi Gud bestemte os ikke til [[at rammes af]] vreden, men til at frelsen i eje ved vor HErre Jesus Kristus,
10 Som døde for os, for at vi - hvad enten vi våger eller sover - leve med Ham!
11 Derfor trøst og opbyg hverandre indbyrdes, som I allerede gør det.
12 Men vi beder jer, brødre, om at anerkende dem, som arbejder hos jer og er jeres ledere i HErren og som formaner jer,
13 og om at agte dem særlig højt i kærlighed for deres tjenestes skyld. Og hold fred med hverandre!
14 Yderligere formaner vi jer, brødre: irettesæt de opsætsige, trøst de ængstelige, tag jer af de syge, vær tålmodige med alle!
15 Se til, at ingen gengælder ondt med ondt, nej, stræb altid efter at gøre det gode, både mod hverandre og mod alle!
16 Vær altid glade!
17 Bed uafladeligt!
18 Tak for alt - thi dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus!
19 Udsluk ikke Ånden!
20 Ringeagt ikke profetien,
21 nej, prøv alt og fasthold det gode!
22 Afstå fra enhver form for ondskab!
23 Han Selv, fredens Gud, hellige jer fuldstændigt og fuldkommengøre jeres ånd og sjæl og legeme, at I bevares ulastelige til vor HErres Jesu Kristi genkomst!
24 Han, Som kalder jer, er trofast - Han vil også gøre det!
25 Brødre - bed også for os!
26 Hils alle brødrene med et helligt kys!
27 Jeg tager jer ved HErren i ed på, at I lader dette brev læse op for alle de hellige brødre!
28 Vor HErres Jesu Kristi nåde være med jer! Amen! --- [Det første brev til tessalonikerne, skrevet fra Athen.]