Bible

1 Men nu angående de ting, hvorom I skrev til mig: det er godt for [[en mand]] ikke at røre en kvinde. 2 Men [[for at undgå]] utugt skal enhver [[mand]] have sin egen hustru, og enhver [[kvinde]] have sin egen mand. 3 Manden skal yde hustruen det, han er hende skyldig; hustruen ligeledes også manden. 4 Hustruen råder ikke over sit eget legeme, men manden! Ligeledes råder dog heller ikke manden over sit eget legeme, men hustruen! 5 Unddrag jer ikke hinanden, undtagen måske efter aftale for en tid, for at I kan hengive jer til faste og bøn; så skal I atter være sammen, for at Satan ikke skal friste jer i jeres afholdenhed. 6 Dette siger jeg dog som en indrømmelse, ikke som et påbud. 7 Thi jeg ville ønske, at alle mennesker var som jeg.... enhver har dog sin egen nådegave fra Gud, den eene så, den anden så! 8 Til de ugifte og til enkerne [[siger jeg]]: det er bedst for dem at forblive sådan, som jeg er. 9 Men kan de dog ikke afholde sig, så lad dem gifte sig! Thi det er bedre at gifte sig, end at brænde [[af begær]]. 10 Men de gifte formaner jeg: - dog ikke jeg, men HErren! - en hustru ikke må skille sig fra sin mand! 11 Hvis hun alligevel bliver skilt, må hun forblive ugift eller forlige sig med sin mand! Og en mand må ikke skille sig fra sin hustru. 12 Til de øvrige siger jeg: - ikke HErren! - hvis en broder har en vantro hustru, og hun samtykker i at bo hos ham, så må han ikke skille sig fra hende. 13 Og en kvinde, som har en vantro mand, som samtykker i at bo hos hende, må ikke skille sig fra ham! 14 Thi den vantro mand er helliget ved hustruen, og den vantro hustru er helliget ved manden; ellers ville deres børn jo være urene - men nu er de hellige! 15 Men hvis den vantro vil skilles, så lad ham blive skilt! Broderen eller søsteren er ikke trælbundne i sådanne tilfælde; for Gud har kaldet jer til fred! 16 Thi hvor veed du, kvinde, om du vil kunne frelse din mand? Eller hvor veed du, mand, om du vil kunne frelse din hustru? 17 Nej, enhver skal vandre, som Gud HErren har tildelt ham det, som HErren kaldte ham; og således forordner jeg det i alle menighederne. 18 Kaldtes een som omskåren, så skal han ikke drage forhud over! Kaldtes een med forhud, så skal han ikke lade sig omskære! 19 Omskærelsen betyder intet og forhuden betyder intet - nej, kun dét at holde fast ved Guds bud! 20 Enhver skal forblive i den stand, i hvilken kan kaldtes! 21 Kaldtes du som træl? Tag dig ikke af det! Men hvis du kan blive fri, så benyt hellere muligheden. 22 Thi den, der blev kaldet i HErren som træl, er en HErrens frigivne! Ligeledes er også den, der blev kaldet som fri, Kristi træl! 23 I blev købt, og dét for en høj pris - så bliv ikke menneskers trælle! 24 [[Dén stand]], enhver var i, da han blev kaldet, brødre, i denne skal han forblive for Gud. 25 Angående jomfruerne har jeg ikke noget påbud fra HErren. Men jeg siger jer min mening som een, der af HErren er givet den miskundhed at være troværdig; 26 jeg mener da dette: på grund af den nuværende trængsel er det bedst for et menneske at være [[ugift]]! 27 Er du bundet til en hustru, så søg ikke frihed! Er du løst fra din hustru, så søg dig ikke en anden hustru! 28 Men hvis du alligevel skulle gifte dig, så synder du ikke derved! Og hvis en jomfru gifter sig, har hun derved ikke syndet! Men de, der gør det, vil få trængsel i kødet, og det er dét, jeg vil skåne jer for! 29 Men dette siger jeg jer, brødre: tiden er knap! Herefter skal det være sådan, at de, som har en hustru, skal være, som havde de ingen, 30 og de, som græder, som græd de ikke, de, som glæder sig, som glædede de sig ikke, de, som køber, som ejede de intet, 31 de, som benytter denne verden, som udnyttede de den ikke, thi verden i sin nuværende skikkelse skal forgå! 32 Men jeg vil, at I skal være fri for bekymringer: den ugifte [[mand]] bekymrer nemlig sig for det, som er HErrens og hvordan han skal behage HErren, 33 mens den, som har giftet sig, bekymrer sig for det, som er verdens og for, hvordan han skal behage hustruen - 34 og således er han splittet! Også den ugifte kvinde, jomfruen, bekymrer sig nemlig for det, som er HErrens, for at hun kan være hellig på både legeme og i ånd, mens hun, som har giftet sig, bekymrer sig for det, som er verdens og for, hvordan hun skal behage sin mand. 35 Dette siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at sætte en snare for jer; nej, for at I ufortrødent i sømmelighed skal holde fast ved HErren! 36 Men hvis nogen mener at volde sin datter skam, når hun er giftefærdig, og det ikke kan være anderledes, så lad ham gøre, hvad han vil - han synder ikke! Lad dem blot gifte sig! 37 Og den, som står fast i hjertet og ikke er under tvang, men frit kan vælge efter sin egen vilje, og har besluttet i sit hjerte at bevare sin egen datter som jomfru, gør vel i det! 38 Altså gør både dén vel, som bortgifter sin datter - og dén, som ikke bortgifter hende, gør des bedre! 39 En hustru er bundet af Loven så længe, hendes mand lever! Men hvis hendes mand dør, er hun fri til at gifte sig med hvem, hun vil - blot [[det sker]] i HErren! 40 Saligere er hun dog, hvis hun forbliver [[alene]] - efter min mening..... og jeg mener også at have Guds Ånd!