1 Corinthians 5
1 I det hele taget høres der om utugt iblandt jer - ja, en sådant utugt, som ikke engang tåles blandt hedningerne: nemlig at en mand lever med sin faders hustru!
2 Og I er endda stolte?! - burde I ikke hellere sørge, så at den, som har gjort denne gerning, kan blive udstødt fra jeres midte?
3 Thi jeg, som ganske vist er fraværende i legemet, men nærværende i ånden, har allerede - som om jeg var tilstede - fældet dom over den, som har gjort dette:
4 i vor HErres Jesu Kristi navn - idet I og min ånd er samlede, sammen med vor HErres Jesu Kristi kraft -
5 skal han overgives til Satan til kødets tilintetgørelse, for at ånden kan blive frelst på HErrens Dag!
6 Jeres selvros er ilde anbragt! Veed I da ikke, at en lille surdej kan gennemsyre hele dejen?
7 Rens derfor den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej, da I jo er usyrede! Thi også vort Påskelam er slagtet for os: nemlig Kristus!
8 Så lad os da holde højtid, ikke med gammel surdej, ej heller med syndig ondskabs surdej, men med den sande renheds usyrede [[brød]]!
9 Jeg skrev til jer i brevet, at I ikke skal omgås utugtige mennesker;
10 [[jeg mente dermed]] ikke denne verdens utugtige eller griske eller røvere eller afgudsdyrkere i al almindelighed - ellers måtte I jo gå ud af verden! -
11 nej, jeg skrev til jer, at I ikke skulle omgås een, som kalder sig broder, og så alligevel er utugtig eller grisk eller afgudsdyrker eller bagtaler eller er drukkenbolt eller røver.... ja, en sådan skal I end ikke spise sammen med!
12 Thi hvad skulle jeg have at gøre med at dømme dem udenfor? Er det ikke dem indenfor, I skal dømme?
13 Dem udenfor skal Gud dømme! "Udstød derfor den onde fra jeres midte"!