1 Corinthians 4
1 Så skal I da regne os for at være Kristi tjenere og forvaltere af Guds Mysterier!
2 Men af forvaltere kræves det, at de viser troskab.
3 For mig betyder det dog ikke det mindste, om jeg dømmes af jer eller af nogen menneskelig ret; ja, jeg dømmer end ikke mig selv.
4 Jeg veed nemlig ikke af noget galt, jeg skulle have gjort; dog: dermed er jeg ikke retfærdiggjort - thi Den, Som dømmer mig, er HErren!
5 Døm derfor ikke nogen før tiden, førend HErren kommer! Han skal oplyse det, som er skjult af mørket, og åbenbare hjerternes hensigt; da skal enhver få sin ros af Gud.
6 Nu har jeg i dette, brødre, brugt mig selv og Apollos som exempel for jeres skyld, for at I af os kan lære dette: "Gå ikke udover, hvad der er skrevet", for at ikke den eene skal hovmode sig overfor den anden!
7 Hvem er det vel, som fremhæver dig? Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Men har du fået det, hvorfor roser du dig da [[af det]], som om du ikke havde fået det?
8 I er allerede mættede, allerede blevet rige - uden os er I blevet konger! Ja, gid I dog var blevet konger, for at også vi kunne være konger sammen med jer!
9 Thi jeg finder, at Gud har sat os apostle sidst, ja, som dødsmærkede; et skuespil er vi jo blevet for verden, både for engle og mennesker!
10 Vi er dårer for Kristi skyld, men I er kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I ærede, men vi vanærede!
11 Indtil denne stund sulter og tørster vi, mangler klæder og bliver mishandlede, er hjemløse
12 og slider, idet vi arbejder med vore egne hænder; når vi bliver spottet, velsigner vi, forfølges vi, tåler vi det,
13 forbandes vi, formaner vi blot; som udskud i verden vi blevet, afskum i alles øjne indtil nu!
14 Jeg skriver ikke dette for at I skal skamme jer, men for at formane jer som mine elskede børn.
15 Thi om I så havde ti tusinde lærere i Kristus, har I dog ikke mange fædre! Jeg har nemlig avlet jer ved Evangeliet i Kristus Jesus.
16 Jeg formaner jer altså: bliv mine efterfølgere!
17 Netop derfor sendte jeg jer Timoteus, mit elskede og trofaste barn i HErren; han skal minde jer om mine Veje i Kristus Jesus, sådan som jeg lærer overalt i alle menighederne.
18 Nogle er nemlig blevet opblæste, fordi de troede, at jeg ikke ville komme til jer.
19 Men om HErren vil, skal jeg snart komme til jer, og så skal jeg lære ikke blot de opblæstes ord, men også deres kraft at kende!
20 Thi Guds Rige [[består]] ikke i Ord, men i Kraft!
21 Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med ris eller i kærligheds og sagtmodigheds Ånd?