Bible

1 Og jeg påminder jer, brødre, om Dét Evangelium, som jeg forkyndte jer, som I tog imod, og som I jo stadig står i, 2 ja, ved hvilket I frelses - hvis I da holder fast ved Dét Ord, hvormed jeg forkyndte jer Det - ellers var det jo forgæves, I kom til tro! 3 Thi jeg overgav jer som noget af det første, hvad også jeg selv modtog: at Kristus døde for vore synder, efter Skrifterne; 4 og at Han blev begravet, og at Han blev opvakt på den tredje dag, efter Skrifterne; 5 og at Han blev set af Kefas, derefter af de tolv; 6 siden blev Han set af over fem hundrede brødre på een gang, af hvilke de fleste stadig lever - nogle er dog hensovede; 7 derefter blev Han set af Jakob, derefter af alle apostlene; 8 og sidst af alle - som af det ufuldbårne foster - blev Han set også af mig. 9 Thi den mindste af apostlene er jeg, som end ikke er værdig at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Kirke! 10 Dog af Guds nåde er jeg, hvad jeg er - og Hans nåde mod mig har ikke været forgæves; nej, jeg har arbejdet rigeligere end alle de andre - dog ikke jeg, men Guds nåde ved mig! 11 Enten det da er mig eller de andre - dette forkynder vi, og dette er, hvad I kom til tro på! 12 Men når det nu om Kristus forkyndes, at Han er opvakt fra døde, hvordan kan da nogle iblandt jer sige, at der ikke gives nogen opstandelse fra døde? 13 Hvis der nemlig ikke er nogen dødes opstandelse, er heller ikke Kristus opstået! 14 Og hvis Kristus ikke er opstået, er vor forkyndelse jo tom - og jeres tro også tom! 15 Så står vi jo også som falske vidner for Gud, fordi vi har vidnet imod Gud: at Han opvakte Kristus, Som Han ikke opvakte - hvis altså døde ikke opstår! 16 Thi hvis døde ikke opstår, er heller ikke Kristus opstået! 17 Hvis Kristus ikke er opstået, er jeres tro unyttig: så er I jo stadig i jeres synder! 18 Så er altså også de, som er hensovede i Kristus, fortabte! 19 Hvis vi da i dette liv alene har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker - 20 men nu [er] Kristus opstået fra døde, Som de hensovedes Førstegrøde! 21 Thi eftersom døden [[kom]] ved et menneske, er også de dødes opstandelse [[kommet]] ved Et Menneske. 22 Thi ligesom vi alle dør i Adam, således skal alle også levendegøres i Kristus! 23 Men enhver i sin egen orden: Førstegrøden er Kristus, derefter de, som tilhører Kristus, ved Hans komme; 24 derefter [[kommer]] enden, når Han overgiver Riget til Gud, ja, Gud Fader, når Han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft! 25 Thi Han bør være Konge, "indtil Han får lagt alle fjender under Sine fødder!" 26 [[Som]] den sidste fjende tilintetgøres døden! 27 Thi "alt har [[Gud]] lagt under Hans fødder"! Men når Han siger: "Alt er Ham underlagt", [[er det]] klart, at [[det er]] bortset fra Ham, Som har underlagt Ham alt! 28 Men når Han har underlagt Ham alt, da skal også Han Selv, Sønnen, underlægge Sig Ham, Som har underlagt Ham alt, for at Gud kan være over alle overalt! 29 Eller hvad skal de gøre, som lader sig døbe? Det er jo til døden, [[de er døbte]], hvis døde overhovedet ikke opstår! Og hvorfor skulle de lade sig døbe til de døde? 30 Og vi selv: hvorfor udsætter vi os for fare hver time? 31 Dagligt dør jeg - ja, dette er jo vor ros, brødre, som jeg har i Kristus Jesus, vor HErre! 32 Hvis det var på menneskelig viis, jeg sloges med vilddyr i Efesus, hvad nyttede det mig da? Hvis døde ikke opstår, så "lad os æde og drikke, thi i morgen skal vi dø!" 33 Far ikke vild! "Dårlig omgang ødelægger gode vaner!" 34 Bliv virkelig ædru og synd ikke! Thi nogle har intet kendskab til Gud; dette siger jeg til beskæmmelse for jer! 35 Men hvis een vil sige: "Hvordan opstår de døde? Med hvad slags legeme træder de frem?" 36 Du dåre! Hvad du sår, levendegøres jo ikke, uden at det dør! 37 Og hvad du end sår, er det ikke den plante, som skal forblive, men et nøgent korn, om det nu er hvede eller een af de andre slags. 38 Men Gud giver det et legeme, som Han vil, og ethvert af frøene dets særlige legeme. 39 Ikke alt kød [[er]] ens; nej, mennesket har sit kød, kvæget et andet, fiskene et andet og fuglene atter et andet. 40 Og [[der er]] himmelske legemer og jordiske legemer; og de himmelske har een stråleglans, de jordiske en anden! 41 Een stråleglans er solens, en anden stråleglans månens og atter en anden stråleglans stjernernes - og stjerne adskiller sig jo fra stjerne i glans. 42 Således også med de dødes opstandelse: dét, der såes i forgængelighed, skal opstå i uforgængelighed! 43 Hvad der såes i vanære, opstår i herlighed; hvad der såes i svaghed, opstår i kraft! 44 Et sjæleligt legeme såes, et åndeligt legeme opstår! Er der et sjæleligt legeme, er der også et åndeligt legeme! 45 Således er det også skrevet: "Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl"; og Den sidste Adam blev til En levendegørende Ånd! 46 Så er det åndelige da ikke det første, nej, det sjælelige, derefter det åndelige! 47 Det første menneske [[var]] af jorden - Det andet Menneske, HErren, [[er]] fra Himmelen! 48 Sådan som den jordiske [[mand]], således [[skal]] også de jordiske [[være]]; og som Den Himmelske [[Mand]], således [[skal]] også de himmelske [[være]]. 49 Og ligesom vi har båret den jordiskes billede, skal vi også bære Den Himmelskes billede! 50 Men dette siger jeg, brødre: kød og blod kan ikke arve Guds Rige, og forgængelighed kan heller ikke arve uforgængelighed! 51 Se, jeg forkynder jer et Mysterium: vi skal ikke alle sove ind, nej, alle skal vi forvandles, 52 i eet nu, på et øjeblik, ved den sidste basun! Thi basunen vil lyde, og da vil de døde opstå udødelige - og da skal vi forvandles! 53 Thi det forgængelige bør iklædes uforgængelighed, og det dødelige bør iklædes udødelighed. 54 Men når det forgængelige er blevet iklædt uforgængelighed, og det dødelige iklædt udødelighed, da skal Dét Ord opfyldes, Som står skrevet: "Døden opslugtes til sejr!" 55 "Død - hvor er din brod? Dødsrige - hvor er din sejr?" 56 Dødens brod er synden - og syndens kraft er Loven! 57 Men Gud ske tak, Som giver os sejren ved vor HErre, Jesus Kristus! 58 Derfor, mine elskede brødre: vær faste, urokkelige, idet I altid er rige i HErrens gerning, og idet I veed, at vort arbejde ikke er forgæves i HErren!