1 Corinthians 14
1 Jag efter kærligheden, og stræb efter nådegaverne - dog især efter profetiens gave!
2 Thi den, som taler i tunger, taler ikke for mennesker, men for Gud - ingen [[forstår]] det jo, nej, han taler hemmeligheder i Ånden,
3 mens den, som profeterer, taler mennesker til opbyggelse og formaning og trøst!
4 Den, som taler i tunger, opbygger kun sig selv, mens den, som profeterer, opbygger Kirken!
5 Dog ville jeg ønske, at I alle talte i tunger - men endnu hellere, at I profeterede! Thi den, der profeterer, er større end den, som taler i tunger - med mindre da, han tolker det, så at Kirken kan blive opbygget.
6 Se nu, brødre: hvis jeg kommer til jer og taler i tunger, hvad gavner jeg da, hvis jeg ikke også taler til jer enten med en åbenbaring eller med kundskab eller med en profeti eller med en lære?
7 Ligeså er det med de livløse [[ting]], som giver lyd, enten en fløjte eller en cither: hvis ikke de gør forskel på tonerne, hvordan skal man så kunne forstå, hvad der spilles på fløjten eller citheren?
8 Eller hvis en trompet giver utydelig lyd, hvem vil så forberede sig til kamp?
9 Således er det også med jer: hvis jeres tunge ikke fremfører tydelig tale, hvordan skal man da kunne forstå det, I siger? I vil jo bare tale hen i vejret!
10 Der er i verden hvem veed, hvor mange sprog, og alle har de deres bestemte udtale.
11 Hvis jeg nu ikke forstår et sprogs lyde, vil jeg for den talende være som en fremmed, og den talende for mig som en fremmed.
12 Således er det også med jer, I, som med iver søger de åndelige gaver - søg dem til Kirkens opbyggelse, for at I kan få dem i rigere mål!
13 Derfor skal den, som taler i tunger, bede om, at han må kunne udlægge det!
14 Thi hvis jeg beder i tunger, beder min ånd, men min forstand forbliver uden frugt!
15 Hvad så? Jeg vil bede i Ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge i Ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden!
16 Hvordan skal ellers, når du velsigner i Ånden, den udenforstående kunne sige "Amen" til din takkebøn, når han ikke veed, hvad du siger?
17 Du beder sikkert en smuk takkebøn - men de andre opbygges jo ikke!
18 Jeg takker Gud, fordi jeg taler mere i tunger end alle jer;
19 men i kirken vil jeg hellere tale fem ord med min forstand end ti tusinde ord i tunger, for at jeg også kan belære andre!
20 Brødre! Vær ikke børn i forstanden! Nej, vær børn i ondskaben, men vær fuldvoxne i forstand!
21 I Loven står skrevet: "I fremmede tunger og ved fremmedes læber vil Jeg tale til dette folk - og end ikke sådan vil de høre Mig, siger HErren!"
22 Så er tungetalen da et tegn, ikke for dem, som tror, men for de vantro! Profetien derimod er ikke for de vantro, men for dem, som tror!
23 Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og nogle udenforstående eller vantro så kommer ind - vil de så ikke sige, at I er gale?
24 Men hvis alle taler profetisk, og en vantro eller en udenforstående kommer ind, da vil han blive overbevist af alle og dømt af alle,
25 og således bliver det, som er skjult i hans hjerte, åbenbart! Og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og vidne, at Gud virkelig er iblandt jer!
26 Hvad så, brødre? Jo: når I kommer sammen, har enhver af jer en salme, en belæring, en åbenbaring, en tungetale eller en udlægning - men lad alt ske til opbyggelse!
27 Taler nogen i tunger, så lad to eller højst tre gøre det, og efter tur! - og lad så een tolke det!
28 Men er der ikke er en tolk, skal han tie i Kirken! Så kan han tale for sig selv og for Gud.
29 Og lad kun to eller tre profeter tale, og lad de andre bedømme det!
30 Men hvis een, mens han sidder der, får en åbenbaring, så må den første tie.
31 Thi I kan jo alle een efter een komme til at profetere, for at alle kan lære og alle blive formanet.
32 Profeters ånder er jo profeter lydige!
33 Thi Gud er ikke uordenens, men fredens [[Gud]], Som [[Han er Det]] i alle de helliges menigheder.
34 Jeres kvinder skal I lade tie i kirken. Thi det er ikke tilladt dem at tale, men at underordne sig, som også Loven siger!
35 Men er der noget, de vil lære, så må de spørge deres mænd derhjemme. Thi det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i kirken!
36 Udgik Guds Ord måske fra jer? Eller er Det kun nået frem til jer?
37 Hvis nogen mener at være en profet eller at være åndelig, så må han erkende, at dét jeg skriver til jer, er HErrens bud!
38 Hvis nogen ikke anerkender dette, skal han selv ikke anerkendes [[af jer]].
39 Derfor, mine brødre: stræb efter at tale profetisk og hindrer ikke tungetale!
40 Men lad alt ske sømmeligt og med orden!