Bible

1 Paulus, ved Guds vilje kaldet til at være Jesu Kristi apostel, og broderen Sostenes 2 [[sender hilsen]] til Guds Kirke i Korint, [[de, som er]] helligede i Kristus Jesus, kaldede til at være hellige, med samt alle dem, som på ethvert sted påkalder Jesu Kristi navn, både jeres og vor HErre: 3 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus! 4 Jeg takker altid min Gud for jer, for den Guds nåde, som er givet jer i Kristus Jesus, 5 fordi I i alting er blevet berigede i Ham, i al kundskabs tale, 6 ligesom Kristi vidnesbyrd er blevet stadfæstet iblandt jer, 7 så at I ikke mangler nogen nådegave, idet I venter vor HErres Jesu Kristi åbenbarelse, 8 Han, Som jo skal gøre jer urokkelige indtil enden, [[så at I kan være]] ulastelige på vor HErres Jesu Kristi Dag. 9 Trofast er Gud, ved Hvem I kaldtes til samfund med Hans Søn, Jesus Kristus, vor HErre. 10 Men jeg formaner jer, brødre, ved vor HErres Jesu Kristi navn, at I alle siger det samme, og at der ikke må være splittelse iblandt jer! Nej, I skal være fuldt ud forenede i det samme sind og samme overbevisning - 11 thi af Kloes folk er det blevet fortalt mig, mine brødre, at der er stridigheder iblandt jer! 12 Jeg tænker på dette, at I hver især siger: "Jeg er Paulus'!; "jeg er Apollos'"; "og jeg Kefas'"; "men jeg Kristi".... 13 Er Kristus da delt? Blev Paulus korsfæstet for jer? Eller blev I døbt til Pauli navn? 14 Jeg takker Gud, at jeg ikke har døbt nogen af jer - undtagen Krispus og Gajus - 15 for at ingen skal kunne sige, at I blev døbte til mit navn; 16 dog: jeg har også døbt Stefanas' hus.... ellers veed jeg ikke af at have døbt nogen anden. 17 Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, og dét ikke med filosofisk talekunst, for at Kristi kors ikke skal miste sin kraft. 18 Korsets Ord er ganske vist en dårskab for dem, som går fortabt, men for os, som bliver frelst, er Det en Guds kraft! 19 Thi det er skrevet: "Jeg vil ødelægge de viises visdom, og de forstandiges forstand vil Jeg forkaste!" 20 Hvor [[er der]] en viis? Hvor en skriftlærd? Hvor er denne verdens diskussionskyndige? Har Gud ikke gjort denne verdens visdom til dårskab? 21 Thi da verden i sin visdom ikke kendte Gud i Hans visdom, besluttede Gud ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror! 22 Thi jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, 23 vi derimod forkynder Kristus - og dét korsfæstet! - for jøder vel en anstødssten og for grækere en dårskab, 24 men for dem, som er kaldede, både jøder og grækere, [[er]] Kristus: Guds visdoms kraft! 25 Thi Guds dårskab er viisere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene! 26 Betænk jeres kald, brødre: ikke mange viise efter kødet [[blev kaldet]], ikke mange mægtige, ikke mange af ædel slægt! 27 Nej, det, som gjaldt for eenfoldigt i verden, udvalgte Gud Sig, for at Han kunne gøre de viise til skamme, og det svage i verden udvalgte Gud Sig, for at Han kunne gøre det stærke til skamme, 28 og dét af ringe slægt i verden og det foragtede og dét, som intet var, udvalgte Gud Sig, for at Han kunne gøre dét, som var noget, til intet, 29 så at intet kød skal kunne rose sig for Gud! 30 Men ved Ham er I i Kristus Jesus, Han, Som for os er blevet Visdom fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, 31 for at, som det er skrevet: "Den, som roser sig, skal rose sig i HErren!"