1Paamind dem, at være fyrster og øvrigheder underdanige, at lyde befalinger, at være rede til al god gjerning;
2ikke at spotte nogen, ikke være trættekjære, men billige, vise al sagtmodighed mod alle mennesker;
3thi ogsaa vi vare engang uforstandige, ulydige, vildfarende, slaver af begjærligheder og forskjellige lyster, henlevede i ondskab og nid, vare forhadte og hadede hverandre;
4men da Guds, vor frelsers godhed og menneskekjærlighed blev aabenbaret,
5ikke for de retfærdige gjerningers skyld, vi havde gjort, men ifølge hans barmhjærtighed, frelste han os ved den Helligaands gjenfødsels og fornyelses bad,
6hvem han udgød rigelig over os ved Jesus Kristus, vor frelser;
7forat vi, retfærdiggjorte ved hans naade, skulde efter haabet blive arvinger til det evige liv.
8Det er et troværdigt ord, og dette vil jeg, du skal bekræfte, forat de, som har troet på Gud, skal beflitte sig paa af udmærke sig ved gode gjerninger. - Dette er godt og gavnligt for menneskene!
9Men hold dig fra taabelige spørgsmaal og slægtregistre og trætter og strid om loven, thi de ere unyttige og forfængelige.
10Undvig et kjættersk menneske efter een og to formanelser,
11da du veed, at en saadan er forvendt og synder, fordømt af sig selv.
12Naar jeg sender Artemas til dig eller Tykikos, stræb da at komme til mig til Nikopolis, thi jeg har bestemt at blive vinteren over der;
13beforder omhyggelig den lovkyndige Zenas og Apollos, saa de ikke fattes noget;
14vore maa ogsaa lære at udmærke sig ved gode gjerninger til nødvendig brug, forat de ikke skulle være uden frygt.
15Alle hos mig hilse dig! Hils dem, som elske os i troen! Naaden være med eder alle! Amen.