Titus 1
1 Paulos, Guds tjener, men Jesu Kristi apostel - efter Guds udvalgtes tro og sandheds erkjendelse til gudsfrygt,
2 i haab om det evige liv, som Gud, der ikke lyver, forjættede fra evige tider,
3 men til sin tid aabenbarede sit Ord ved den prædiken, som er mig betroet efter Guds, vor frelsers, befaling -
4 til Titos, min ægte søn efter den fælles tro i naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vor frelser!
5 Af den grund lod jeg dig tilbage paa Kreta, forat du skulde indrette, hvad der manglede, og indsætte præster i hver stad, ligesom jeg bød dig;
6 om der er en saadan ulastelig, een kvindes mand, som har troende børn, som ikke ere beskyldte for ryggesløshed eller ere ulydige.
7 En Biskop bør nemlig være ulastelig, som en Guds husholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til vin, ikke en slagsbroder; som ikke søger slet vinding;
8 som elsker, hvad godt er, maadeholdende, retfærdig, hellig, afholdende;
9 som holder ved det trofaste Ord efter lærdommen, forat han kan være istand til baade at formane med den sunde lærdom og overbevise dem, som sige imod;
10 thi mange, især af omskjærelsen, ere ogsaa ulydige, og de føre forfængelig snak, bedaare sindet,
11 paa hvem man maa stoppe munden; thi de forvende hele huse, idet de for slet vindings skyld lære, hvad der er utilbørligt. -
12 En af dem, deres egen profet, har sagt: \Kreter ere altid løgnere, vilde dyr, lade buge\.
13 Dette vidnesbyrd er sandt. Af den grund maa du straffe dem haardt, forat de kan blive sunde i troen
14 og ikke agte paa jødiske fabler og bud af mennesker, som vende sig fra sandheden.
15 Alt er vel rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men baade deres sind og samvittighed er besmittet;
16 de foregive, at de kjende Gud, men de fornægte ham ved deres gjerninger, da de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god gjerning.