1Paulos, Guds tjener, men Jesu Kristi apostel - efter Guds udvalgtes tro og sandheds erkjendelse til gudsfrygt,
2i haab om det evige liv, som Gud, der ikke lyver, forjættede fra evige tider,
3men til sin tid aabenbarede sit Ord ved den prædiken, som er mig betroet efter Guds, vor frelsers, befaling -
4til Titos, min ægte søn efter den fælles tro i naade, barmhjærtighed, fred fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus, vor frelser!
5Af den grund lod jeg dig tilbage paa Kreta, forat du skulde indrette, hvad der manglede, og indsætte præster i hver stad, ligesom jeg bød dig;
6om der er en saadan ulastelig, een kvindes mand, som har troende børn, som ikke ere beskyldte for ryggesløshed eller ere ulydige.
7En Biskop bør nemlig være ulastelig, som en Guds husholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til vin, ikke en slagsbroder; som ikke søger slet vinding;
8som elsker, hvad godt er, maadeholdende, retfærdig, hellig, afholdende;
9som holder ved det trofaste Ord efter lærdommen, forat han kan være istand til baade at formane med den sunde lærdom og overbevise dem, som sige imod;
10thi mange, især af omskjærelsen, ere ogsaa ulydige, og de føre forfængelig snak, bedaare sindet,
11paa hvem man maa stoppe munden; thi de forvende hele huse, idet de for slet vindings skyld lære, hvad der er utilbørligt. -
12En af dem, deres egen profet, har sagt: \Kreter ere altid løgnere, vilde dyr, lade buge\.
13Dette vidnesbyrd er sandt. Af den grund maa du straffe dem haardt, forat de kan blive sunde i troen
14og ikke agte paa jødiske fabler og bud af mennesker, som vende sig fra sandheden.
15Alt er vel rent for de rene; men for de besmittede og vantro er intet rent, men baade deres sind og samvittighed er besmittet;
16de foregive, at de kjende Gud, men de fornægte ham ved deres gjerninger, da de ere vederstyggelige og ulydige og uduelige til al god gjerning.