1Paulos og Timoteos, Jesu Kristi tjenere, til alle de hellige i Kristus Jesus, som ere i Filippi med biskopper og medhjælpere.
2Naade være med eder og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus! -
3Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa eder,
4idet jeg altid i hver min bøn beder for eder alle,
5med glæde gjør bøn for eders delagtighed i evangeliet fra første dag indtil nu,
6forsikret om det samme, at han, som begyndte den gode gjerning i eder, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.
7saaledes er det billigt, at jeg tænker dette om eder alle, fordi jeg har eder i mit hjærte baade i mine lænker og under evangeliets forsvar og bekræftelse, eder alle, som ere delagtige med mig i naaden.
8Thi Gud er mit vidne, hvorledes jeg længes efter eder alle i Jesu Kristi inderlige kjærlighed,
9og derom beder jeg, at eders kjærlighed endnu mere og mere maa forøges i kundskab og al skjønsomhed,
10at i kunne vælge det bedste, at i maa være rene og uden anstød til Kristi dag,
11opfyldte af retfærdigheds frugter ved Jesus Kristus til Guds ære og lov.
12Men jeg ønsker, brødre, at i skulle vide, at hvad der er vederfaret mig, er snarere kommet tilevangeliets fremgang,
13saa at mine lænker for Kristi skyld ere blevne bekjendte paa hele slottet og for alle de øvrige,
14og at flere af brødrene i Herren ved mine lænker fik mod og bleve end dristigere til uden frygt at tale Guds Ord.
15Nogle prædike vel ogsaa Kristus for nid og kiv, men nogle ogsaa i god mening;
16hine, som søge trætte, forkynde ikke Kristus rent, men i den tanke at føje trængsel til mine lænker;
17men disse gjøre det af kjærlighed, da de veed, at jeg er sat til evangeliets forsvar.
18Hvad da? Kristus forkyndes dog paa hver maade, det være sig paa skrømt eller i sandhed, og derover glæder jeg mig, ja vil og glæde mig;
19thi jeg veed, det skal faa et udfald for mig til frelse ved eders bøn og Jesu Kristi Aands bistand,
20efter min længsel og mit haab, at jeg ikke skal beskjæmmes i noget, men at Kristus med al frimodighed, som altid saa og nu, skal forherliges i mit legeme, det være ved liv eller ved død;
21thi det at leve, er mig Kristus, og at dø er mig en vinding;
22men dersom det, at leve i kjødet, skaffer mig frugt af min gjerning, saa veed jeg ikke, hvad jeg skal foretrække;
23thi jeg trænges af to ting, da jeg har lyst til at vandre bort og være med Kristus; det var saare meget bedre;
24men at forblive i kjødet er mere nødvendigt for eders skyld;
25og det veed jeg fuldkommen sikkert, at jeg skal blive og forblive hos eder alle til eders væxt og glæde i troen,
26at eders ros kan tiltage i Kristus Jesus ved mig ved min næste nærværelse hos eder. -
27Kun at i vandre Kristi evangelium værdig, saa hvad enten jeg kommer og seer eder eller er fraværende, jeg dog kan høre det om eder, at i staa i een Aand og stride med af een sjæl for evangeliets tro,
28og ikke forfærdes i noget af modstanderne, som vel er dem et tegn paa undergang, men eder paa frelse, og det fra Gud;
29thi eder er det forundt for Kristi skyld, ikke alene at tro paa ham, men ogsaa at lide for ham;
30idet i har den samme kamp, som i har seet paa mig og nu høre om mig.