Matthew 9— LB

¹Han traadte saa i skibet, satte over og kom til sin egen stad;

²og se, de førte en værkbruden til ham, som laa paa en seng; og da Jesus saae deres tro, sagde han til den værkbrudne: Vær frimodig, barn! dine synder ere dig forladne!

³Og se, nogle af de boglærde sagde ved sig selv: Han bespotter Gud!

⁴Da Jesus saae deres tanker, sagde han: Hvorfor tænke i saa ondt i eders hjærter?

⁵thi hvad er lettest? at sige: Dine synder ere dig forladne, eller at sige: Staa op og gaa!

⁶Men for at i skal vide, at Menneskens Søn har magt paa jorden til at forlade synder, da siger han til den værkbrudne: Staa op, tag din seng, og gaa hjem!

⁷og han stod op og gik hjem.

⁸Men da skarerne saae det, forundrede de sig og prisede Gud, som havde givet menneskene saadan magt.

⁹Da Jesus gik derfra, saae han et menneske siddende ved toldboden, og han hed Mattæos; og han siger til ham: Følg mig! og han stod op og fulgte ham.

¹⁰Det skete, da han sad til bords i huset, og se, der kom mange toldere og syndere, og de sad til bords med Jesus og hans disciple;

¹¹og da farisæerne saae det, sagde de til hans disciple: Hvorfor spiser eders lærer med toldere og syndere?

¹²Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: De sunde behøve ikke lægen, men de, som lide ilde.

¹³Men drager i ud og lærer, hvad det er: Jeg vil miskundhed og ikke offer; thi jeg er ikke kommen at kalde retfærdige men syndere til omvendelse.

¹⁴Da kom Johannes' disciple til ham og sagde: Hvorfor faste vi og farisæerne meget, men dine disciple faste ikke?

¹⁵Jesus sagde til dem: Kan bryllupsfolkene vel sørge, saalænge brudgommen er hos dem? men dage komme, naar brudgommen tages fra dem, da ville de faste.

¹⁶Ingen sætter en klud af raat klæde paa en gammel kjole; thi han river dog lappen af kjolen og hullet bliver værre.

¹⁷Man kommer ikke heller ung vin i gamle læderflasker; ellers revne læderflaskerne og vinen spildes; men man kommer ung vin i nye læderflasker, saa bevares de begge.

¹⁸Da han talede dette til dem, se, da kom en øverste, faldt ned for ham og sagde: Min datter er just død, men kom og læg din haand paa hende, saa bliver hun levende.

¹⁹Jesus stod op og fulgte ham med sine disciple. -

²⁰Og se, en kvinde, som i 12 aar havde haft blodflod, nærmede sig bagfra og rørte sømmen af hans klædebon;

²¹thi, sagde hun hos sig selv: Rører jeg kun ved hans klædebon, saa bliver jeg helbredet.

²²Men Jesus vendte sig om, og da han saae hende, sagde han: Datter, vær frimodig! din tro har frelst dig. Og kvinden blev helbredet fra samme stund. -

²³Da Jesus kom i øverstens hus og saae piberne og den støjende skare,

²⁴sagde han til dem: Træder tilbage, thi pigen er ikke død, men hun sover; og de lo ad ham;

²⁵men da skaren var dreven ud, gik han ind, tog hendes haand, og pigen stod op;

²⁶og dette rygte kom ud i det hele land.

²⁷Da Jesus gik derfra, fulgte to blinde ham, som raabte og sagde: Forbarm dig over os, du Davids Søn!

²⁸Men da han var kommet hjem, gik de blinde til ham, og Jesus siger til dem: Tro i, at jeg kan gjøre dette? De sige til ham: Ja, Herre!

²⁹Da rørte han ved deres øjne og sagde: Eder ske efter eders tro!

³⁰Og deres øjne bleve opladne, men Jesus bød dem alvorlig og sagde: Seer til, at ingen faaer det at vide;

³¹men da de gik ud, udspredte de hans rygte i hele dette land. -

³²Da disse vare gaaede, se, da bragte man et stumt menneske til ham, som var besat;

³³og da dæmnen var drevet ud, talede den stumme, og skarerne forundrede sig og sagde: Aldrig er saadant seet i Israel!

³⁴Men farisæerne sagde: Han uddriver dæmner ved dæmnernes formand.

³⁵Jesus drog omkring i alle stæder og byer, lærte i deres forsamlinger, prædikede rigets evangelium og helbredte al sygdom og al svaghed;

³⁶men da han saae skarerne, ynkedes han inderlig over dem, thi de vare forsmægtede og adspredte som faar, der ikke have hyrde.

³⁷Da sagde han til sine disciple: Høsten er vel stor, men arbejderne er faa;

³⁸beder derfor høstens Herre, at han sender arbejdere ud til sin høst.