1I de samme dage fremtraadte Døberen Johannes; han prædikede i Judæas ørk
2og sagde: Omvender eder, thi himmerige er nær.
3Han er nemlig den, som er nævnet af profeten Jesaja, der siger: En røst af ham, som raaber i ørken: Bereder vejen for Herren, og jævner stierne for ham! -
4Men Johannes havde sine klæder af kamelhaar og et læderbælte om sin lænd; og hans føde var græshopper og skovhonning. -
5Da gik Jerusalem ud til ham, og hele Judæa og alt landet om Jordan;
6og de bleve døbte af dem i Jordan, naar de bekjendte deres synder.
7Men da han saae mange af farisæerne og saddukæerne komme til hans daab, sagde han til dem: Øgleyngel! hvem viste eder at flygte fra den kommende vrede?
8Bærer da omvendelsen værdig frugt;
9og agter ikke at sige hos eder selv: Vi have Abraham til fader; thi jeg siger eder, at Gud kan opvække Abraham børn af disse sten;
10Øxen ligger og allerede ved træernes rod; hvert træ altsaa, som ikke bærer god frugt, bliver afhugget og kastet i ilden.
11Jeg døber eder vel i vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bære hans sko; han vil døbe eder i den Helligaand;
12hans kasteskovl er i hans haand, og han vil gjennemrense sin tærskeplads; sin hvede vil han samle i laden, men avnerne vil han opbrænde med uslukkelig ild.
13Saa kom Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes, for at døbes af ham;
14men Johannes formente ham det, da han sagde: Jeg har nødig at døbes af dig, og du kommer til mig?
15Men Jesus svarede og sagde til ham: Tilstæd det nu, thi saaledes sømmes det sig os at fuldkomme al retfærdighed! Da tilstædte han ham det.
16Og da Jesus var døbt, steg han strax op af vandet, og se, himlene aabnedes for ham, og han saae Guds Aand fare ned som en due og komme over ham;
17og se, en røst fra himlen, som sagde: Denne er min Søn, den elskelige, i hvem jeg haver velbehag!