1Samme stund gik disciplene til Jesus og sagde: HVem er dog den største i himmerig?
2Jesus kaldte en lille dreng til sig, stillede ham midt iblandt dem,
3og sagde: Sandelig siger jeg eder: hvis i ikke omvende eder og blive som smaa børn, komme i slet ikke ind i himmerige;
4enhver derfor, som ydmyger sig som dette barn, han er den største i himmerig;
5og den, som modtager et saadant lille barn i mit navn, modtager mig.
6Men den, som forager een af disse smaa, som tro paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals og han var sænket i havets dyb.
7Ve verden for forargelser! det er vel nødvendigt, at forargelser maa komme; dog ved det menneske, ved hvem forargelse kommer!
8Men dersom din haand eller din fod forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er dig bedre, at gaa halt eller enhaandet ind til livet, end at have to hænder og to fødder og kastes i den evige ild;
9og dersom dit øje forarger dig, saa riv det ud, og kast det fra dig; thi det er dig bedre at gaa eenøjet ind til livet, end at have to øjne og kastes i det brændende helvede.
10Seer til, at i ikke foragte een af disse smaa; thi jeg siger eder, at deres engle i himlene altid se min Faders ansigt, som er i himlene.
11Menneskens Søn er nemlig kommen for at frelse det fortabte.
12Hvad synes eder? Havde et menneske 100 faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de 99 paa bjergene, gaaer bort og søger det vildfarende?
13og skeer det, at han finder det, sandelig siger jeg eder, at han glæder sig mere over det end de 99, som ikke fare vild.
14Saaledes er det ikke eders Faders villie, som er i himlene, at een af disse smaa skal fortabes.
15Naar din broder synder imod dig, gaa og viis ham til rette mellem dig og ham alene; hører han dig, har du vundet din broder;
16men hører han dig ikke, tag da endnu een eller to med dig, for at hvert ord kan staa fast paa to eller tre vidners udsagn;
17men overhører han dem, saa siig det til menigheden; men hvis han ogsaa overhører menigheden, skal han for dig være som en hedning og tolder.
18Sandelig siger jeg eder, hvadsomhelst i binde paa jorden, skal være bundet i himlen; og hvadsomhelst i løse paa jorden, skal være løst i himlen.
19Atter, sandelig siger jeg eder, at naar to af eder samstemme paa jorden om, hvad sag det er, de ville bede, da skal det times dem af min Fader, som er i himlene;
20thi hvor to eller tre ere forsamlede til mit navn, der er jeg midt iblandt dem. -
21Da gik Peder til ham og sagde: Herre, hvorofte kan min broder synde mod mig, og jeg skal forlade ham? mon indtil 7 gange?
22Jesus siger til ham: Jeg siger dig: Ikke indtil 7 gange, men indtil 70 gange 7.
23Derfor lignes himmerige med et menneske, som var konge, der vilde holde regnskab med sine tjenere;
24men da han begyndte at opgjøre regnskabet, bragte man en for ham, som var 10 millioner skyldig.
25Men, da han intet havde at betale med, bød hans Herre at sælge ham, hans kone og børn og alt, hvad han havde, og gjælden at betales.
26Da faldt tjeneren ned for ham, bad ham ydmygt og sagde: Herre, vær langmodig mod mig, saa vil jeg betale dig alt!
27Da ynkedes samme tjeners Herre inderlig, han gav ham løs og eftergav ham gjælden.
28Men da denne tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham 100 mark, og han greb ham, tog ham i kværken og sagde: Betal mig, hvad du er skyldig.
29Da faldt hans medtjener ned for hans fødder, bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, saa vil jeg betale dig;
30men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte.
31Men da hans medtjenere saa, hvad der var skeet, bleve de meget bedrøvede, og de kom og aabenbarede deres Herre alt, hvad der var skeet.
32Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Slette tjener! denne hele gjæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;
33burde du ikke ogsaa forbarme dig over din medtjener, ligesom og jeg forbarmede mig over dig?
34og hans Herre blev vred og overgav ham til bødlerne, indtil han betalte alt, hvad han skyldte ham. -
35Saaledes vil og min himmelske Fader gjøre ved eder, naar i ikke af eders hjærte forlade hver sin broder hans brøst.