Luke 13— LB

¹Samme tid var der nogle tilstede, som fortalte ham om de Galilæer, hvis blod Pilatus blandede med deres ofre;

²og Jesus tog Ordet og sagde til dem: Mene i, at disse Galilæer vare syndere fremfor alle Galilæer, fordi de lede dette?

³Ingenlunde! siger jeg eder; men dersom i ikke omvende eder, skal i alle omkomme paa samme maade.

⁴Eller de atten, taarnet i Siloam styrtede ned paa og dræbte, mene i, at de vare skydlige fremfor alle mennesker, som bo i Jerusalem?

⁵Ingenlunde! siger jeg eder; men naar i ikke omvende eder, skal i alle omkomme paa lignende maade. -

⁶Men han sagde denne lignelse: En havde et figentræ plantet i sin vingaard, og han kom, søgte efter frugt paa det, men fandt ingen.

⁷Saa sagde han til vingaardsmanden: Se, tre aar kom jeg og søgte frugt paa dette figentræ, og finder intet; hyg det om! hvorfor skal det og gjøre jorden unyttig?

⁸Men han svarede og sagde til ham; Herre! skjænk det ogsaa dette aar, indtil jeg faaer gravet og gjødet om det,

⁹om det saa vil bære frugt; men hvis ikke, kan du siden hugge det om.

¹⁰Da han lærte i en af skolerne paa en høj helligdag,

¹¹se, da var der en kvinde, som havde haft en svagheds aand i 18 aar; hun var kroget og kunde slet ikke rejse sig op.

¹²Men da Jesus saae hende, kaldte han og sagde til hende: Kvinde, du er løst af din svaghed!

¹³og han lagde hænderne paa hende, og strax rettede hus sig op og priste Gud.

¹⁴Men skoleforstanderen to ordet, da han var smæk vred, fordi Jesus helbredte paa hviledagen, og han sagde til folket: Der er 6 dage, paa hvilke man bør arbejde; paa dem kan i derfor komme og lade eder helbrede, men ikke paa hviledagen.

¹⁵Da svarede Herren ham og sagde: Øjenskalk! løser ikke hver af eder sin oxe eller sit asen fra krybben om hviledagen, og fører dem til vands!

¹⁶men hende, en Abrahams datter, som satan har holdt bundet, og det i 18 aar, burde hun ikke løses af det baand paa hviledagen?

¹⁷Men da han sagde det, skammede alle hans modstandere sig, og hele folket glædede sig over alle de herlige gjerninger af ham.

¹⁸Men han sagde til dem: Hvad ligner Guds rige, og hvad skal jeg sammenligne det med?

¹⁹Det ligner et sennepskorn, som et menneske tog og lagde i sin have, og det voxede og blev et stort træ, og himlens fugle boede i dets grene.

²⁰Atter sagde han: Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med?

²¹det ligner en surdejg, som en kvinde tog og nedlagde i 3 maal mel, indtil det hele blev gjennemsyret.

²²Saa vandrede han gjennem stæder og byer og lærte, og gjorde rejsen til Jerusalem.

²³Men en sagde til ham: Herre, mon faa blive frelste? Saa sagde han til dem:

²⁴Kjæmper for at komme ind ad den snevre port; thi mange, siger jeg eder, ville søge at komme ind, men de har ikke styrke.

²⁵Naar husbonden er staaet op og har lukket døren, og i begynde at staa udenfor, banke paa døren og sige: Herre, Herre, luk op for os, saa vil han svare og sige til eder: Jeg kjender eder ikke; hvor er i fra?

²⁶Saa vil i begynde og sige: Vi har spist og drukket for dit ansigt, og du har lært paa vore gader,

²⁷og han vil sige: Jeg siger eder, jeg kjender eder ikke, hvor i er fra; gaaer bort fra mig, alle i, som gjøre uret;

²⁸der skal være graad og tænders gnidsel, naar i se Abraham, Isak og Jakob og alle profeter i Guds rige, men eder udstødte udenfor;

²⁹og de skal komme fra øst og vest, fra syd og nord og ligge tilbords i Guds rige;

³⁰og se, der ere sidste, som blive de første, og første, som blive de sidste.

³¹Samme dag kom nogle farisæer og sagde til ham: Tag ud og drag herfra, for Herodes vil slaa dig ihjel!

³²og han sagde til dem: Gaaer i hen og siger den ræv: Se, jeg uddriver dæmner og øver lægedom idag og imorgen, og tredje dag har jeg fuldendt;

³³dog maa jeg vandre idag og imorgen, og næste dag, thi det er ikke muligt, at en profet omkommes udenfor Jerusalem.

³⁴Jerusalem, Jerusalem! som slog profeterne ihjel og stenede dem, som sendtes hende! hvorofte vilde jeg forsamlet dine børn paa samme maade, som en høne forsamler sin yngel under vingerne, og i vilde ikke!

³⁵se eders hus skal lades eder øde! men ejg siger eder, at i ikke skulle se mig, indtil det kommer, naar i sige: Velsignet den, som kommer i Herrens navn!