John 20
1 Paa den første dag i ugen kom Maria Magdalene tidlig om morgenen, da det endnu var mørke, til graven, og saae stenen borttagen fra graven.
2 Hun løb altsaa og kom til Simon Peder og til den anden discipel, som Jesus elskede, og sagde til dem: De har taget Herren af graven, og vi veed ikke, hvor de har lagt ham.
3 Peder og den anden discipel gik altsaa ud og kom til graven;
4 men de løb begge sammen; og den anden discipel løb forud hurtigere end Peder og kom først til graven;
5 og han bukkede sig ned og saae linklæderne ligge, dog gik han ikke derind.
6 Simon Peder, som fulgte efter ham, kom altsaa, og han gik ind i graven og saae linklæderne ligge
7 og tørklædet, som han havde paa sit hoved, laa ikke ved linklæderne, men sammensvøbt særskilt paa et sted for sig selv.
8 Saa gik da ogsaa den anden discipel, som først kom til graven, ind og han saa og troede;
9 thi de havde endnu ikke forstaaet skriften, at han burde opstaa fra døde.
10 Disciplene gik da atter hjem;
11 men Maria stod udenfor ved graven og græd; men som han græd, bukkede hun sig ned til graven
12 og saae to engle i hvide klæder siddende en ved hovedet og en ved fødderne, hvor Jesu legeme havde ligget;
13 og de sagde til hende: Kvinde! hvorfor græder du? hun siger til dem: Fordi de har taget min Herre, og jeg veed ikke, hvor de har lagt ham;
14 og da hun havde sagt dette, vendte hun sig om og saae Jesus staaende der, og hun vidste ikke, at det var Jesus.
15 Jesus siger til hende: Kvinde! hvorfor græder du? hvem søger du efter? Hun mente, det var havemanden, og siger til ham: Herre, har du baaret ham bort, saa sig mig, hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham.
16 Jesus siger til hende: Maria! og hun vendte sig om og siger til ham: Rabbuni! det betyder lærer.
17 Jesus siger til hende: Rør mig ikke! thi jeg er endnu ikke opfaren til min Fader; men gaa til mine brødre og siig dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud.
18 Maria Magdalene kom og meldte disciplene, at hun havde seet Herren, og det, han havde sagt hende.
19 Da det var sildig paa denne første dag i ugen, og dørene, hvor disciplene vare forsamlede, vare lukkede af frygt for Jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: Fred med eder!
20 og da han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene bleve da glade, da de saae Herren.
21 Jesus sagde da atter til dem: Fred med eder! Som Faderen har sendt mig, saaledes sender jeg eder;
22 og da han havde sagt dette, blæste han paa dem og sagde til dem: Modtager den Helligaand!
23 Hvem i forlade synder, dem ere de forladne, og hvem i beholde dem, ere de beholdne.
24 Men Tomas, en af de tolv, som kaldes tvilling, var ikke hos dem, da Jesus kom.
25 De andre disciple sagde ham altsaa: Vi har seet Herren; men han sagde til dem: Hvis jeg ikke seer naglegabet i hans hænder og stikker min finger i naglegabet, og stikker min haand i hans side, vil jeg ikke tro det. -
26 Otte dage efter vare disciplene atter inde og Tomas med dem. Jesus kom, da dørene vare lukkede, stod midt iblandt dem og sagde: Fred med eder!
27 Derpaa sagde han til Tomas: Ræk din finger hid og se mine hænder, og ræk din haand hid og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende!
28 og Tomas svarede og sagde til ham: Min Herre og min Gud!
29 Jesus siger til ham: Du har troet, fordi du har seet mig; salige ere de, som ikke har seet, men dog troet.
30 Jesus gjorde da mange og andre tegn for sine disciple, som ikke ere skrevne i denne bog;
31 men disse er skrevne, for at i skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at i, som tro, maa have livet i hans navn.