1Jeg er det sande vintræ og min Fader er vingaardmanden;
2hver en gren i mig, som ikke bærer frugt, den borttager han, og hver, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.
3I ere allerede rene ved det Ord, jeg har talet til eder.
4Bliver i mig, saa bliver jeg og i eder; ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, naar den ikke bliver i vintræet, saaledes kan i ikke heller, naar i ikke blive i mig.
5Jeg er vintræet, i ere grenene; den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi uden mig kunne i slet intet gjøre.
6Naar nogen ikke bliver i mig, er han kastet ud som grenen og visnet, og man samler dem og kaster dem i ilden, saa de brænde.
7Dersom i blive i mig, og min Ord blive i eder, hvad i da ville bede om, det skal times eder.
8Derved herliggjøres min Fader, at i bære megen frugt og skulle blive mine disciple.
9Ligesom Faderen elskede mig, saaledes elskede jeg ogsaa eder; bliver i min kjærlighed!
10naar i holde mine bud, ville i blive i min kjærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kjærlighed.
11Dette har jeg talet til eder, for at min glæde kan blive i eder, og eders glæde blive fuldkommen.
12Dette er mit bud: at i elske hverandre, ligesom jeg elskede eder.
13Ingen har større kjærlighed end denne, at en sætter sit liv til for sine venner;
14I ere mine venner, naar i gjøre, hvad jeg byder eder.
15Jeg kalder eder ikke længer tjenere; for tjeneren veed ikke, hvad hans herre gjør; men eder har jeg kaldt venner, for jeg har kundgjort eder alt, hvad jeg hørte af min Fader.
16I udvalgte ikke mig, men jeg udvalgte eder, og jeg har sat eder, for at i skulle gaa hen og bære frugt, og eders frugt blive ved; at Faderen kan give eder, hvad i maatte bede ham om i mit navn.
17Dette byder jeg eder: at i elske hverandre.
18Naar verden hader eder, maa i vide, at den har hadet mig før eder;
19vare i af verden, da vilde jo verden elske sit eget, men, fordi i ikke ere af verden, men jeg udvalgte eder af verden, derfor hader verden eder;
20mindes det Ord, jeg sagde eder: En tjener er ikke større end sin Herre; har de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; har de gjemt mit Ord, ville de ogsaa gjemme eders;
21men alt dette ville de gjøre eder for mit navns skyld, fordi de ikke kjende ham, som har sendt mig.
22Dersom jeg ikke var kommen og havde talet til dem, havde de ikke synd; men nu har de ikke paaskud for deres synd.
23Den, som hader mig, hader ogsaa min Fader.
24Havde jeg ikke gjort de gjerninger blandt dem, som ingen anden havde gjort, havde de ikke synd; men nu baade have de seet, og have de hadet saavel mig som min Fader;
25men for at det Ord, som er skrevet i deres lov, kan opfyldes: at de hadede mig uforskyldt;
26men naar trøsteren kommer, hvad jeg vil sende eder fra Faderen, Sandheds-Aanden, som udgaaer fra Faderen, vil han vidne om mig,
27(15:26) men vidner ogsaa i, fordi i fra begyndelsen vare med mig.