1Brødre, dersom et menneske bliver overilet ved noget fald, da hjælper en saadan tilrette, i aandelige, i sagtmodigheds Aand, og se paa dig selv, at ikke og du bliver fristet.
2Bærer hverandres byrder, og opfylder saaledes Kristi lov.
3Thi dersom nogen mener, han er noget, skjøndt han er intet, han bedrager sig selv;
4men hver prøve sin egen gjerning, og da skal han have sin ros alene for sig selv og ikke for en anden;
5thi hver skal bære sin egen byrde.
6Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt godt med den, som underviser ham. -
7Farer ikke vild, Gud lader sig ikke spotte; hvad et menneske saaer, det skal han og høste;
8for den, som saaer i sit kjød, skal høste fordærvelse af kjødet, men den, som saaer i Aanden, skal høste evigt liv af Aanden. -
9Lader os ikke blive trætte, naar vi gjør godt; thi i sin tid skulle vi ogsaa høste, om vi ikke blive trætte;
10lader os da, som vi har lejlighed, gjøre godt mod alle, men mest mod troens fæller.
11Seer, hvilket langt brev jeg har skrevet eder til med egen haand?
12De, som ville have anseelse efter kjødet, nøde eder til at omskjærelse, alene forat de ikke skulle forfølges for Kristi kors.
13Thi de omskjaarne holde ikke selv loven, men de vil, at i skulle omskjæres, forat de kunne rose sig af eders kjød;
14men det være langt fra mig, at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er mig, og jeg verden korsfæstet;
15thi i Kristus Jesus gjælder hverken omskjærelse eller ikke-omskjærelse noget, men en ny skabning.
16Og saa mange, som gaa frem efter denne regel, over dem og over Guds Israel være fred og barmhjærtighed!
17Iøvrigt volde ingen mig besvær; thi jeg bærer Herrens Jesu mærker paa mit legeme.
18Brødre, vor Herres Jesu Kristi naade være med eders aand! Amen.