1Ere i altsaa oprejste med Kristus, saa søger det, som er heroven til, hvor Kristus sidder ved Guds højre haand;
2tragter efter det, som er heroven til, ikke efter det, som er paa jorden;
3thi i ere døde, og eders liv er skjult med Kristus i Gud.
4Naar Kristus, vort liv, aabenbares, da skal ogsaa i aabenbares med ham i herlighed.
5Døder derfor eders jordiske lemmer: hor, urenhed, vellyst, slet begjærlighed og gjerrighed, som er afgudsdyrkelse,
6for hvis skyld Guds vrede kommer over vantroens børn,
7blandt hvilke forhen ogsaa i vandrede, da i levede deri;
8men aflægger nu ogsaa i alt dette: vrede, hidsighed, ondskab, bespottelse, slem snak af eders mund.
9I maa ikke lyve hverandre paa, da i har afført det gamle menneske med dets gjerninger
10og iført det nye, som fornyes til erkjendelse efter hans billede, som skabte det,
11hvor der ikke hellener og jøde, omskjærelse og ikke-omskjærelse, vild fremmed, skyte, træl, fri, men Kristus, alt i alle. -
12Ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjærtighed, godhed, ydmyghed, sagtmodighed, langmodighed,
13saa i fordrage og tilgive hverandre,om en har klage mod anden, ligesom Kristus tilgav os, saaledes og i;
14men fremfor alt dette: kjærligheden, som er det fuldkomne baand;
15og Guds fred sejre i eders hjærter, til hvilken i og ere kaldte i eet legeme, og værer taknemmelige!
16Kristi Ord bo rigelig blandt eder i al visdom, saa i lære og paaminde hverandre med psalmer og lovsange og aandelige viser, idet i med tak synge for Herren i eders hjærte;
17og alt, hvad i gjøre i ord og gjerning, gjører det alt i Herrens Jesu navn, takkende Gud og Faderen ved ham.
18I kvinder, værer eders mænd underdanige, som det sømmer sig, i Herren! -
19I mænd, elsker eders hustruer og værer ikke bitre mod dem! -
20I børn, adlyder eders forældre i alt, thi i Herren er dette velbehageligt! -
21I fædre, opirrer ikke eders børn, at de ikke skulle tabe modet! -
22I tjenere, adlyder i alt eders timelige herrer, ikke med øjen øjentjeneste, som de, der ville behage mennesker, men i hjærtets oprigtighed, frygtende Gud!
23og alt, hvad i foretage, gjører det af hjærtet, som for Herren og ikke for mennesker;
24da i vide, at i skal faa arvedelen til vederlag af Herren; thi i tjene den Herre Kristus;
25men den, som gjør intet, skal faa gjengjældt, hvad han gjorde uret, og der er ikke persons anseelse. -