Bible

1 Men Agrippa sagde til Paulos: Det er dig tilladt at tale for dig. Da udrakte Paulos haanden og talede til sit forsvar: 2 Jeg anseer mig for lykkelig, kong Agrippa, at jeg idag skal forsvare mig for dig angaaende alt, hvad jeg anklages for af Jøderne; 3 mest fordi du er kjender af alle skikke og spørgsmaal hos Jøderne. Jeg beder dig derfor, at du vil høre mig taalmodig. 4 Alle Jøder kjende da mit levnet fra ungdommen af, fra begyndelsen blandt mit folk i Jerusalem; 5 de kjendte mig tilforn, om de ellers vilde vidne, at jeg har levet som farisæer efter den strængeste sekt i vor Gudsdyrkelse; 6 og nu staaer jeg her for at dømmes for haabet paa den forjættelse, som er kommet til vore fædre fra Gud; 7 hvilken vore 12 stammer havde at naa, idet de tjene Gud vedholdende nat og dag. For det haab er jeg kong Agrippa, anklaget af Jøderne. 8 Hvad? agtes det utroligt blandt eder, at Gud opvækker døde? 9 Det har jeg da selv ment, at jeg burde gjøre meget mod Nazaræeren Jesu navn; 10 hvad jeg og gjorde i Jerusalem, da jeg lukkede mange af de hellige i fængsel, da jeg havde faaet fuldmagt af ypperstepræsterne; og naar de bleve ombragte, gav jeg min stemme dertil; 11 og i alle skoler lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespottelig, og rasende end mere mod dem, forfulgte jeg dem endog til fremmede stæder; 12 i hvilket ærinde jeg og drog til Damask med myndighed og fuldbragt fra ypperstepræsterne, 13 da jeg midt om dagen saae paa vejen, o konge, et lys fra himlen, stærkere end solens glands, omskinne mig og dem, som rejse med mig! 14 og da vi alle faldt til jorden, hørte jeg en røst, som talede til mig, og sagde paa hebraisk maal: Saul, Saul! hvorfor forfølger du mig? det vil blive dig haardt at slaa ud mod bul-braadden. 15 Saa sagde jeg: Hvem er du, Herre? Men han sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger! 16 Men rejs dig, og staa paa dine ben, thi derfor harjeg aabenbaret mig for dig, til at kaare dig til en tjener og et vidne om det, du har seet, og det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig; 17 og jeg udfrier dig fra folket og hedningerne, til hvilke jeg udsender dig, 18 til at aabne deres øjne, saa de omvende sig fra mørke til lys, og fra satans magt til Gud, saa de kunne faa syndernes forladelse og lod blandt dem, som ere helligede, ved troen paa mig. 19 Derfor, kong Agrippa, blev jeg ikke ulydig, mod det himmelske syn; 20 men jeg forkyndte først for dem i Damask og Jerusalem, og baade for hele Judæas land og hedningerne, at de skulde omvende sig, vende sig til Gud og øve omvendelsen værdige gjerninger; 21 og for disse tings skyld greb Jøderne mig i templet og søgte at slaa mig ihjel; 22 men ved Guds hjælp staaer jeg indtil denne dag og vidner saavel for liden som for stor, da jeg intet andet siger, end hvad baade profeterne og Mose har talet om, skulde ske: 23 at Kristus maatte lide, om han, som den første af opstandelsen fra de døde, skulde forkynde lys for folket og hedningerne. 24 Da han havde talet dette til sit forsvar, sagde Festos med høj røst: Du er gal Paulos! alle disse skrifter bringe dig til galskab. 25 Men han sagde: Jeg er ikke gal, mægtigste Festos, men jeg taler sandheds og besindigheds ord; 26 thi Kongen kjender til disse ting, og til ham er det, jeg taler frimodig; thi jeg er vis paa, at ikke noget af dette er skjult for ham, thi det er ikke skeet i en vraa. 27 Troer du, kong Agrippa, profeterne? jeg veed, at du troer! - 28 Men Agrippa sagde til Paulos: Der fattes ikke meget i, at du overtaler mig til at blive en kristen. 29 Men Paulos sagde: jeg vilde ønske ved Gud, enten der fattes lidt eller meget, at ikke alene du, men og alle, som høre mig i dag, maa blive som jeg er, undtagen disse lænker. - 30 Da han sagde det, rejste kongen og landshøvdingen sig og Berenike og de, som sad hos dem, 31 og de gik til side og talede med hverandre og sagde: Den mand gjør intet, som fortjener død eller fængsel. 32 Men Agrippa sagde til Festos: Den mand kunde været løsladt, hvis han ikke havde indskudt sig under kejseren.