1Fem dage derefter drog ypperstepræsten Ananias ned med de ældste og en vis taler Tertullos, og de mødte for landshøvdingen mod Paulos;
2og da han var kaldt frem, begyndte Tertullos at anklage ham og sagde:
3Ved dig nyde vi megen fred, og mange gode foranstaltninger gjøres for dette folk ved din forsorg! det erkjende vi, mægtigste Felix, altid og allevegne med al taksigelse!
4men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din mildhed vil høre os kortelig.
5Vi har nemlig fundet, at denne mand er en pest og vækker oprør blandt alle Jøder over hele jorden, og at han er formand for Nazaræernes sekt;
6og han har endog forsøgt at vanhellige templet, og vi greb ham og vilde dømme ham efter vor lov;
7men da høvedsmanden Lysias kom til, tog han ham med megen vold af vore hænder og førte ham til dig
8og befalede ogsaa hans anklagere at møde. Af ham kan du og selv, naar du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham.
9Jødernes stemmede i med og sagde, at det forholdt sig saaledes.
10Men Paulos svarede, da landshøvdingen gav ham et vink om, at han skulde tale: Da jeg veed, at du i mange aar har været dommer over dette folk, vil jeg desto frimodigere tale til mit forsvar.
11Du kan faa at vide, at det ikke er mere end 12 dage siden, jeg drog op for at tilbede i Jerusalem;
12og hverken traf man mig i templet i ordskifte med nogen eller at gjøre oprør blandt folket, enten i skolerne eller i staden;
13heller ikke kan de bevise det, de nu anklage mig for;
14men det bekjender jeg for dig, at jeg efter den vej, som de kalde en sekt, tjener saaledes den fæderne Gud, at jeg troer alt, hvad der er skrevet i loven og profeterne,
15og har det haab til Gud, hvad de og selv forvente, at de dødes opstandelse forestaar, baade retfærdiges og uretfærdiges;
16men saaledes øver jeg mig, at jeg har en ulastelig samvittighed for Gud og mennesker.
17Men efter flere aar kom jeg for at bringe almisser til mit folk og ofringer;
18herved traf jeg nogle Jøder fra Asia mig, da jeg blev renset i templet uden opløb og uden uro;
19og de burde være tilstede for dig og klage, om de har noget imod mig;
20eller lad disse selv sige, om de fandt nogen uret hos mig, da jeg stod for raadet;
21uden det skulde være det ene ord, jeg udraabte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes idag af eder for dødes opstandelse.
22Da Felix hørte det, udsatte han sagen, for nøjere at underrette sig om denne vej, og han sagde: Naar høvedsmanden Lysias kommer herned, vil jeg paakjende eders sag;
23og han befalede øversten at bevogte Paulos, tilstaa ham bekvemmelighed og ikke forbyde nogen af hans egne at være ham til tjeneste eller komme til ham.
24Nogle dage efter kom Felix med sin egen hustru Drusilla, som var en Jødinde, og han kaldte Paulos frem og hørte ham om troen paa Kristus Jesus;
25men da han talede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom, blev Felix forfærdet og tog ordet: For tiden maa du gaa; men naar jeg faar stunder, vil jeg kalde dig.
26Han haabede og tillige, at Paulos vilde give ham penge for at løslade ham; derfor kaldte han ham des oftere frem og talede med ham.
27Men da 2 aar vare omme fik, Felix Porkios Festos til efterfølger, og da Felix vilde fortjene tak af Jøderne, efterlod han Paulos som fange.