1Ved samme tid lagde kong Herodes haand paa at mishandle nogle af menigheden;
2han lod Jakob, Johannes' broder, henrette med sværd;
3og da han saae, at det behagde Jøderne, føjede han til, at han lod ogsaa Peder gribe - men det var de usyrede brøds dage. -
4Da han havde grebet ham, satte han ham i fængsel, og overgav ham at bevogtes af 4 vagthold, hvert paa 4 soldater, da han efter paasken vilde føre ham frem for folket.
5Saa blev da Peder bevogtet i fængslet; men af menigheden skete der ivrig bøn til Gud for ham.
6Men da Herodes vilde føre ham frem, sov Peder denne nat mellem 2 soldater, og han var bunden med 2 lænker; og vagterne for døren vogtede fængslet.
7Og se, Herrens engel stod hos ham, og et lys skinnede i kammeret; men han slog Peder paa siden, vækkede ham og sagde: Staa hastig op! og lænkerne faldt af hans hænder.
8Og engelen sagde til ham: Bind op om dig og tag dine sko paa! men han gjorde saaledes, og han sagde til ham: Kast din kappe om dig og følg mig!
9og han gik ud og fulgte ham; og han vidste ikke, om det, som skete ved engelen, var virkeligt, men han mente, at han havde et syn.
10Men de gik gjennem første og anden vagt og kom til jernporten, som fører til staden, og den aabnede sig af sig selv for dem; saa gik de ud og kom en gade frem, og strax skiltes engelen fra ham. -
11Da Peder kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i sandhed, at Herren har udsendt sin engel og udfriet mig fra Herodes' haand og det Jødiske folks hele forventning.
12Da han befindede sig, kom han for Marias hus, hun, som var moder til Johannes med tilnavn Markos, hvor mange brødre vare forsamlede og bade.
13Peder bankede da paa forstuedøren, og der kom en pige ved navn Rode for at høre, hvem det var;
14og da hun kjendte Peders røst, lukkede hun af glæde ikke døren op, men løb ind og meldte, at Peder stod udenfor døren.
15Men de sagde til hende: Du er gal! men hun forsikrede, at det forholdt sig saaledes. Men de sagde: Det er hans engel.
16Men Peder blev ved at banke paa, og da de lukkede op, saa de ham, og bleve højlig forfærdede.
17Da vinkede han ad dem med haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes Herren havde ført ham ud af fængslet. Men han sagde: Melder Jakob og brødrene dette! og han gik ud og drog til et andet sted.
18Men da det blev dag, var der ikke ringe forvirring blandt soldaterne, hvor Peder nemlig var bleven af.
19Da Herodes søgte ham, men ikke fandt ham, forhørte han vagterne og befalede, at de skulde afstraffes, og han drog ud fra Judæa til Kæsaræa, og der opholdt han sig.
20Herodes var opbragt paa Tyrierne og Sidonierne, men de kom endrægtig til ham og vandt kongens kammerherre Blastos, og begjærde fred, fordi deres land fik tilførsel fra kongens.
21Men paa en bestemt dag iførte Herodes sig sin kongelige dragt, satte sig paa dommersædet og holdt en tale til dem.
22Men folket raabte: Det er Guds og ikke et menneskes røst!
23men strax slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev fortæret af orme og opgav aanden.
24Guds Ord havde fremgang og udbredtes.
25Men Barnabas og Saul kom tilbage fra Jerusalem til Antiokien, efterat have udført deres ærinde, og de havde taget Johannes med tilnavn Markos med sig.