1Den første beretning skrev jeg, o Teofilos, om alt, hvad Jesus foretog sig baade at gjøre og lære
2indtil den dag, han blev optagen, efterat han havde givet apostlene, han havde udvalgt, befaling ved den Helligaand;
3for hvem han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig levende med mange bevisninger, idet han blev seet af dem i 40 dage og sagde dem, hvad der angaaer Guds rige.
4Da han havde forsamlet dem, bød han dem ikke at vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens forjættelse, som i have hørt af mig;
5for Johannes døbte vel med vand, men i skulle døbes i den Helligaand om ikke mange dage.
6Som de nu vare samlede, spurgte de ham og sagde: Herre, vil du paa denne tid oprette Israel riget?
7Men han sagde til dem: Det er ikke eders sag at vide tid og stund, som Faderen har lagt i sin egen magt;
8men i skulle faa kraft af den Helligaand, som kommer over eder, og i skulle være vidner for mig baade i Jerusalem og hele Judæa og Samaria og indtil verdens yderste;
9og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de saae derpaa, og en sky tog ham bort fra deres øjne;
10og som de stirrede op mom himlen, da han foer bort, se, da stod to mænd hos dem i hvide klæder;
11og de sagde: I galilæiske mænd, hvorfor staa i og se op til himlen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til himlen, han skal komme, saaledes som i have seet ham fare til himmels.
12Saa vendte de tilbage til Jerusalem fra det bjerg, som kaldes oliebjerget, som er nær ved Jerusalem, en hviledags rejse derfra;
13og da de kom derind, gik de op paa tagkammeret, hvor de bleve; Peder og Jakob, Johannes og Andreas, Filip og Tomas, Bartolomæos og Mattæos, Jakob Alfæos' søn og Simon Zelotes og Judas Jakobs.
14Alle disse holdt endrægtig ved i bøn og paakaldelse tilligemed kvinderne og Maria, Jesu moder, og med hans brødre.
15I de samme dage stod Peder op midt iblandt disciplene - men der var en skare af henved 120 personer - og sagde:
16I mænd, brødre! det skriftsted, som den Helligaand forudsagde ved Davids mund om Judas, som blev deres vejleder, som Grebe Jesus, burde opfyldes,
17fordi han var regnet i vores tal og havde modtaget dette embeds lod;
18han forhvervede da en mark ved sin uretfærdigheds løn; og han styrtede ned, slaktes voldsomt midt igjennem, og alle hans indvolde væltede ud;
19og dette er blevet vitterligt for alle, som bo i Jerusalem, saa at den mark kaldes i deres eget sprog \Hakeldama\, det er: blodmarken;
20thi der er skrevet i psalmernes bog: hans bolig vorde øde, og der være ingen, som boer i den! og: En anden tage hans tilsynsembede.
21Derfor bør en af de mænd, som er kommen med os al den tid, Herren Jesus gik ind og ud hos os,
22ligefra Johannes' daab til den dag, han blev optagen fra os, en af dem blive et vidne om hans opstandelse tilligemed os.
23Saa fremstillede de to: Josef, som kaldes Barsabas med tilnavn den retfærdige, og Mattias;
24og de bade og sagde: Du Herre, som kjender alle hjærter, paavis, hvem du vil vælge af disse to
25til at modtage denne tjeneste og apostelembedets lod, som Judas veg fra for at gaa til sit eget sted.
26Saa kastede de lod mellem dem, og loddet faldt paa Mattias, og han blev regnet lige med de elleve apostle.