1Præsten til den kjære Gajos, som jeg elsker i sandhed.
2Jeg ønsker dig, kjære, at du i alt maa lide vel og være ved helsen, ligesom din sjæl lider vel.
3Jeg blev da meget glad, da brødrene kom og vidnede om din sandhed, hvorledes du omgaaes i sandhed;
4jeg har ingen større glæde, end naar jeg hører, at mine børn omgaaes i sandhed.
5Du gjør, kjære, trolig, hvad du virker brødrene og de fremmede,
6som have aflagt vidnesbyrd for menigheden om din kjærlighed, og du gjør vel i at sende dem bort paa en Gud værdig maade;
7thi de ere dragne ud for hans navns skyld og har ikke taget mod noget af hedningerne;
8vi bør derfor antage os saadanne, forat vi kan blive medarbejdere for sandheden. -
9jeg har skrevet til menigheden, men Diotrefes, som har lyst til at være den første blandt dem, antager os ikke.
10Derfor vil jeg, naar jeg kommer, minde om de gjerninger, han gjør, idet han hegler paa os med onde ord, og ikke nøjet dermed, antager han ikke selv brødrene, og formener dem, som ville det, og udstøder dem af menigheden.
11Efterfølg, kjære, ikke det onde men det gode! Den, som gjør det gode, er af Gud; den, som gjør det onde, har ikke seet Gud. -
12Demetrios har godt vidnesbyrd af alle og af sandheden selv; ogsaa vi give ham godt vidnesbyrd, og i vide, at vort vidnesbyrd er sandt. -
13Jeg har meget at melde, men vil ikke skrive til dig med blæk og pen;
14men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi tale mundlig sammen. (3:15) Fred være med dig! Vennerne hilse dig! Hils vennerne ved navn! Amen.