1Derfor, min søn, bliv stærk ved den naade, som er i Kristus Jesus,
2og hvad du har hørt af mig ved mange vidner, betro det til troende mænd, som kunne være dygtige til ogsaa at lære andre. -
3Lid du derfor ondt som en god Jesu Kristi stridsmand!
4Ingen, som gaaer i kamp, indvikler sig i dette livs handeler, forat han kan behage ham, som tog ham i sold.
5Men naar og nogen gaaer i væddekamp, vinder han ikke krandsen, hvis han ikke kæmper lovmæssig.
6Bonden, som arbejder, bør først tage af frugterne.
7Mærk, hvad jeg siger! Herren give dig nemlig forstand paa alt!
8Kom Jesus Kristus ihu, som er oprejst fra døde af Davids sæd, efter mit evangelium,
9for hvilket jeg lider ondt indtil lænker som en misdæder; men Guds Ord er ikke lænket.
10Derfor taaler jeg alt dette for de udvalgtes skyld, forat ogsaa de skulle naa frelsen, som er i Kristus Jesus, med evig herlighed.
11Det Ord er troværdigt: Dersom vi ere døde med ham, skulle vi ogsaa leve med ham;
12dersom vi holde ud, skal vi, skal vi ogsaa herske med ham; dersom vi fornægte, vil han ogsaa fornægte os;
13dersom vi ere utro, bliver han dog tro, han kan ikke nægte sig selv.
14Paamind herom og vidn for Herren, at de ikke føre ordstrid, der er til ingen nytte, kun til at forvirre tilhørerne.
15Læg vind paa at fremstille dig selv retskaffen for Gud, en arbejder, som ikke behøver at skamme sig, som rettelig uddeler sandhedsordet;
16men hold dig fra den vanhellige løse snak! thi de gaa stedse videre i ugudelighed;
17og deres ord ere som en om sig ædende koldbrand; og af dem er Hymenæos og Filetos,
18som ere afvegne fra sandheden og sige, at opstandelsen er allerede skeet, og de forvende nogles tro. -
19Men Guds faste grundvold staaer, og har det segl: \Herren kjender sine\; og: \hver, som nævner Herrens navn, maa afstaa fra uret!\
20Men i et stort hus er der ikke alene kar af guld og sølv, men ogsaa af træ og ler, nogle til ære, andre til vanære.
21Dersom da nogen holder sig ren fra disse, vil han blive et kar til ære, helliget og velbrugeligt for husbonden, beredt til al god gjerning.
22Fly ungdoms lyster, jag efter retfærdighed, tro kjærlighed, fred med dem, som paakalde Herren af rent hjærte.
23Undgaa taabelige og uforstandige spørgsmaal, da du veed, at de føde kiv;
24men en Herrens tjener maa ikke kives, men være mild mod alle, læredygtig, udholdende,
25som med sagtmodighed underviser dem, som sætte sig imod, om Gud engang vilde give dem omvendelse til sandheds erkjendelse,
26og de kunde komme til sig selv igjen fra djævelens snare, af hvem de holdes fangne til at gjøre hans villie.