1Dette er nu, min kjære, det andet brev, jeg skriver til eder, i hvilke jeg ved paamindelser vækker eders oprigtige eftertanke,
2saa i huske paa de ord, som forud ere sagte af de hellige profeter, og eders apostles bud fra Herren og frelseren;
3da i først vide dette, at der i de sidste dage vil komme spottere, som vandre efter deres egne lyster,
4og sige: hvad bliver der af forjættelsen om hans tilkommelse? thi fra den tid fædrene ere hensovede, bliver alt som fra skabelsens begyndelse;
5thi for dem, som ville dette, er det skjult, at himle vare fordum, og jord fremstod tillige af vand og gjennem vand ved Guds Ord,
6hvorfor den verden, som da var, blev oversvømmet ved vand og forgik;
7men himlene, som nu ere, og jorden gjemmes ved hans Ord til ild, bevarede til dommens og ugudelige menneskers fordærvelses dag.
8Men dette ene maa ikke være skjult for eder, kjære, at hos Herren er een dag som tusinde aar, og tusinde aar som een dag.
9Herren udsætter ikke forjættelsen, som nogle holde for en udsættelse, men han har langmodighed med os, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men alle komme til omvendelse.
10Men Herrens dag vil komme som en tyv om natten, og paa den skulle himlene forgaa med brag, grundæmner komme i brand og opløses, og jord og alle værker paa den opbrændes.
11Da altsaa alt dette opløses, hvordanne bør i da være i hellig omgjængelse og Gudsfrygt!
12da i forvente og hige efter Guds dags tilkommelse, ved hvilken himle skulle antændes og blive opløste, og grundæmner komme i brand og smeltes.
13Men efter hans forjættelse forvente vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed boer.
14Da i derfor, kjære, forvente dette, bestræber eder for at findes ubesmittede og ulastelige for ham i fred;
15og holder vor Herres langmodighed for en frelse, ligesom og vor kjære broder Paulos har skrevet eder til, efter den ham givne visdom,
16saavelsom og i alle brevene, naar han i dem taler om disse ting; hvoriblandt der er noget, som er vanskeligt at forstaa, og som de ukyndige og ubefæstede fordreje ligesom de øvrige skrifter til deres egen fordærvelse.
17Da i altsaa forud vide det, kjære, saa vogter eder, at i ikke drive med i de ugudeliges vildfarelse og falde fra den egne grundvold;
18men vogter i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi naade og kundskab! Ham være ære ogsaa nu til evig tid! Amen.