1Men vi underrette eder, brødre, om den Guds naade, som har vist sig i menigheden i Makedonien;
2at uagtet de bleve prøvede i megen trængsel, har deres rige glæde og dybe fattigdom udgydt sig i rigdommen af deres fromhed;
3thi jeg vidner, at de vare af sig selv villige efter evne, ja over evne,
4og bade os med megen overtalelse, at vi vilde modtage deres gave og sammenskud til de helliges tjeneste;
5og de gjorde ikke alene, som vi haabede, men de hengav sig selv, først til Herren, og til os efter Guds villie;
6saa at vi har formanet Titos, at, han havde begyndt, saaledes skulde han og fuldende hos eder, ogsaa hvad denne gave angaaer.
7Men ligesom i ere rige i alt, i tro og lære og kundskab og al iver og i eders kjærlighed til os, maatte i saaledes ogsaa være rige i denne velgjerning!
8Jeg siger det ikke som en befaling, men for de andres iver vil jeg ogsaa prøve ægtheden af eders kjærlighed.
9I kjende nemlig vor Herres Jesu Kristi naade, at han, som var rig, blev fattig for eders skyld, forat i skulle blive rige ved hans fattigdom.
10Jeg afgiver min mening herom; det er eder gavnligt, som for et aar siden først begyndte, ikke alene at handle, men ogsaa at ville;
11men fuldender nu ogsaa at gjøre det, forat, ligesom der var redebonhed til at ville, der saaledes og maa være til at fuldende efter evne;
12thi dersom der er redebonhed tilstede, da er enhver vel antagen i forhold til, hvad han har, ikke i forhold til, hvad han ikke har;
13ikek nemlig, at det skulde være andre en lettelse, men eder en byrde, men efter ligelighed, at eders overflod i nærværende tid maa komme hines trang til hjælp,
14forat ogsaa deres overflod maa komme eders trang til hjælp, saa at der bliver ligelighed;
15ligesom skrevet er: Den, som sankede meget, havde intet tilovers, og den, som sankede lidet, fattedes intet.
16Men takkes være Gud, som skjænkede den samme iver for eder i Titos' hjærte;
17for han modtog vel formaningen; men da han var meget ivrig, rejste han villig til eder;
18men vi sendte en broder med ham, som har ros i evangeliet over alle menighederne;
19men ikke alene det, men som ogsaa har faaet haandspaalæggelse af menighederne til at rejse med os med denne gave, som besørges af os, Herren selv til ære og eders redebonhed til pris,
20da vi ville undgaa det, at nogen kunde laste os i anledning af denne rige hjælp, som besørges af os;
21thi vi beflitte os paa det gode, ikke alene for Gud, men ogsaa for mennesker.
22Men med dem har vi sendt vor broder, som vi i mange maader ofte har fundet at være ivrig, men nu langt ivrigere for hans store tillid til eder.
23Hvad enten vi tale om Titos, da er han min fælle og medarbejder hos eder, eller om vore brødre, da ere de menighedens apostle, Kristi ære;
24giver dem derfor bevis paa eders kjærlighed og vor ros over eder, for menighedernes aasyn.