Bible

1 Om hjælpen til de hellige behøver jeg nemlig ikke at skrive til eder; 2 thi jeg kjender eders redebonhed, for hvilken jeg roser eder for Makedonierne, at Akaja var beredt for et aar siden, og nidkjærheden fra eders side tilskyndede de fleste; 3 men jeg sendte brødrene, forat vor ros over eder ikke i dette stykke skulde blive til intet, forat i, som jeg sagde, maatte være beredte, 4 forat, naar Makedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ej at sige i, skulle beskjæmmes ved denne begrundelse af eders ros. 5 Jeg ansaa det derfor nødvendigt at formane brødrene forud at drage til eder og forberede eders forud tilsagte gave, at den kan være rede som en velsignet, ikke som en karrig gave; 6 men det siger jeg, at den, som karrig saaer, vil og karrig høste; og den, som saaer med velsignelse, vil og høste med velsignelse. 7 Hver give, som han har foresat sig i sit hjærte, ikke med fortrædelighed eller af tvang! thi Gud elsker en glad giver. - 8 Men Gud er mægtig til at lade al naade rigelig tilflyde eder, forat I i alt altid kunne have fuld tilfredshed og have overflødighed til enhver god gjerning, 9 som skrevet er: Han udspredtem, han gav de fattige, hans retfærdighed bliver til evig tid. 10 Men han, som giver sædemanden sæd og brød til føde, han give og formere eders sæd og forøge eders retfærdigheds frugter; 11 at i kunne være rige i alt til al gavmildhed, som ved os virker taksigelse til Gud; 12 fordi besørgelsen af denne tjeneste afhjælper ikke alene de helliges trang, men bærer ogsaa rig frugt ved mange taksigelser til Gud; 13 for beviset af denne tjeneste prise de Gud for den lydighed, hvormed i bekjende Kristi evangelium, og for oprigtigheden i fællesskabet med dem og alle, 14 idet de bede for eder, eftersom de inderlig elske eder for Guds overvættes naade mod eder. 15 Men Gud være takket for sin uudsigelige gave!