1Da vi derfor ikke længer kunde holde det ud, besluttede vi at blive ene tilbage i Aten,
2og vi sendte vor broder Timoteos, Guds tjener og vor medarbejder i Kristi evangelium, til at styrke eder og formane eder om eders tro,
3at ingen skulde vakle under disse trængsler, thi vi vide selv, at vi ere satte til det samme,
4thi da vi ogsaa vare hos eder, sagde vi eder forud, at vi skulde lide trængsel, ligesom det og er skeet, og i vide;
5hvorfor jeg ogsaa, eftersom jeg ikke længer kunde holde det ud, sendte ham for at erfare eders tro, om fristeren ikke maaske skulde have fristet eder, og vort arbejde blive forgjæves -
6Men da Timoteos nu er kommen til os fra eder, og har bragt os godt budskab om eders tro og kjærlighed, og at i altid har os i god erindring og længes efter at se os, ligesom vi ogsaa eder,
7saa ere vi derved, brødre, trøstede for eder i al vor trængsel og nød, ved vor tro,
8for nu leve vi, naar i staa faste i Herren.
9Thi med hvad tak kunne vi gjengjælde Gud for eder, for al den glæde, vi glæde os med over eder for vor Gud,
10idet vi nat og dag indstændig bede, at vi maatte se eder personlig og raade bod paa, hvad der mangler i eders tro?
11Men vor Gud og Fader selv og vor Herre Jesus Kristus styre vor vej til eder
12og gjøre eder rige paa kjærlighed mod hverandre og alle, ligesom ogsaa vi have mod eder;
13til at styrke eders hjærter, ulastelige i hellighed for vor Gud og Fader, ved vor Herres Jesu Kristi tilkommelse med alle hans hellige.