1Hvad afgudsofre angaaer, veed vi, for kundskab har vi alle, - kundskaben opblæser, men kjærligheden opbygger;
2men hvis nogen mener at vide noget, har han endnu aldrig vidst noget, som man bør vide det;
3men om nogen elsker Gud, han er erkjendt af ham; -
4altsaa om spisning af afgudsofre veed vi, at en afgud er intet i verden, og at der er ingen anden Gud uden een;
5thi skjøndt der er saakaldte guder, være sig i himlen eller paa jorden, - eftersom der er mange guder og mange herrer -
6men vi har een Gud, Faderen, af hvem alt er, og vi til ham; og een herre, Jesus Kristus, ved hvem alt er, og vi ved ham;
7men alle har ikke kundskaben, men nogle med samvittighed om afguden spise endnu som afgudsoffer, og deres samvittighed bliver uren, da den er svag.
8Men mad anbefaler os ikke for Gud; thi hverken, naar vi spise, bliver vi bedre, ikke heller slettere, naar vi undlade at spise;
9men seer til, at denne eders styrke ikke bliver anstød for de svage;
10thi naar nogen seer dig, som har kundskab, sidde tilbords i afgudshus, vil da ikke hans samvittighed, som er svag, opbygges til at spise afgudsofret?
11og ved din kundskab fortabes den svage broder, for hvem Kristus døde;
12men naar i saaledes synde mod brødrene og slaa deres svage samvittighed, synde i mod Kristus.
13Derfor, om mad forarger min broder, vil jeg aldrig spise kjød, forat jeg ikke skal forarge min broder.