1 John 4
1 Troer ikke, kjære, enhver aand, men prøver aanderne, om de ere af Gud, thi der er gaaet mange falske profeter ud i verden.
2 Derpaa kjendes Guds Aand: hver Aand, som bekjender Jesus Kristus at være kommen i kjød, er af Gud;
3 og hver Aand, som ikke bekjender Jesus Kristus at være kommen i kjød, er ikke af Gud, men denne er af antikristen, om hvem i har hørt, at han kommer og er allerede nu i verden;
4 men i, børnlille, ere af Gud, og i har overvundet dem; thi han, som er i eder, er større end ham i verden.
5 De ere af verden, derfor tale de af verden, og verden hører efter dem;
6 men vi ere af Gud; den, som kjender Gud, hører efter os; den, som ikke er af Gud, hører ikke efter os. Derpaa kjende vi sandhedens Aand og vildfarelsens aand.
7 Lader os, kjære, elske hverandre, fordi kjærligheden er af Gud, og enhver, som har kjærligheden, er født af Gud og kjender Gud;
8 den, som ikke har kjærligheden, kjender ikke Gud, fordi Gud er kjærlighed.
9 Deri er Guds kjærlighed aabenbaret blandt os, at Gud sendte sin Søn, den enebaarne til verden, forat vi skulle leve ved ham;
10 deri bestaaer kjærligheden, ikke at vi elskede Gud, men: at han elskede os og sendte sin Søn til forsoning for vore synder.
11 Kjære, elskede Gud os saaledes, da bør vi ogsaa elske hverandre.
12 Ingen har nogensinde seet Gud; naar vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans kjærlighed er fuldkommet i os.
13 Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han gav os af sin Aand;
14 og vi have seet og vidne, at Faderen har sendt Sønnen, verdens frelser.
15 Den, som da bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud og han i Gud,
16 og vi have erkjendt og troet kjærligheden, som Gud har i os. Gud er kjærlighed, og den, som bliver i kjærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.
17 Deri bliver kjærligheden mod os fuldkommet, at vi have frimodighed paa dommens dag, fordi ligesom han er, ere ogsaa vi i denne verden.
18 Frygt er ikke i kjærligheden; men den fuldkomne kjærlighed fordriver frygten; fordi frygten er pinlig; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i kjærligheden.
19 Lader os elske ham, fordi han elskede os først.
20 Naar nogen vilde sige: Jeg elsker Gud! og han hadede sin broder, var han en løgner. Thi den, der ikke elsker sin broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet;
21 og dette bud have vi af ham: at den, som elsker Gud, maa ogsaa elske sin broder.